mandag den 15. juni 2009
Under arbejde
Jeg har ikke noget færdigt strik at vise frem.
Jeg har skam strikket - men det er også blevet trevlet op igen og igen og igen.
For nogle måneder siden købte jeg 150 gram cashmere-luksusgarn på tilbud fra BC-garn. Der burde være nok garn til en top, men når det er så dyrt garn, skal man bare være helt sikker på, at det er det helt rigtige. Så jeg har prøvestrikket jeg ved ikke hvor mange forskellige opskrifter. Så blev toppen for bred, for smal, for grim...
Nu er jeg endt med at lave min egen opskrift, men garnet er altså elendigt at strikke med. Garnet deler sig, så man ikke får hele tråden med. Det er simpelthen så skrækkelig irriterende at strikke med.
Da jeg skulle ud til Helle i lørdags slog jeg op til et sjal "Adamas" strikket af flerfarvet Kauni i petroleumsgrønne farver. Sjaler er så beroligende at strikke, og så kan man tale imens:-)
I dag trevlede jeg en næsten færdig vest op. Den levede ikke helt op til det forventede udseende. Nu er jeg så startet på en vest/bolero i perlestrik.
Så jeg strikker skam - men mest baglæns....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Du får da glæde af garnet..... Måske ikke så meget det røde ;-)
Tænk at du kan strikke hulmønster mens du snakker - så ville jeg skulle "strikke baglæns"....
Jeg kender det så godt, det der med at trævle op, strikke, trævle op igen. Lige pt. er jeg i gang med 2 projekter, hvor tråden deler sig og pludselig opdager man at der hænger et stykke tråd som er smuttet, det er bare så irriterende og det eneste man har ud af det er, at man da ikke går ud og køber nyt garn så længe processen står på. Så du kan tro at jeg føler med dig, held og lykke.
Jeg sender de bedste ønsker, så tingene kommer til at få "forlæns" igen. Du har så mange gode idéer,så jeg er sikker på at der snart vil ske fremskridt. Glæder mig til at se mere til sjalet. Det er en flot farve.
Så kan jeg godt forstå du ikke når så langt, når du trevler op. Når det er dyrt garn skal der også komme et godt resultat ud af det:)
der er vel nok gang i den hos dig. Kaunien ser skøn ud i farverne - tror da det bliver flot i et sjal.
Veten ligner en klassiker - må også finde tid til at lave mig en i en sommerlig farve.
Kan du ikke klage lidt over det røde arn - selv om det var et tilbud skal det da være til at bruge! BC er jo nok ikke interesseret i at deres luksus garn for dårlig reklame!
Du er så utrolig kreativ, og jeg er sikker på, at du nok skal få noget ud af det røde garn. Jeg er iøvrigt vild med farven ;-)
Altså, det der med at garnet deler sig, kender jeg alt til, fra min "Olive" :-) Men... problemet var størst da jeg strikkede med mine knit pro, som jo er meget spidse. da jeg kom til ærmerne, og fik gang i nogle gamle pinde med mere "runde" ender, var det faktisk ikke så slemt.
Fine ting du har gang i, og forhåbentlig begynder du snart at strikke forlæns igen :-)
Jeg synes bestemt også, du i det mindste skal gøre BC garn opmærksom på det!
Ellers skønne ting, du har gang i, det sjal bliver lækkert :-)
Ja Irene det er nogle flotte ting du strikker, så jeg håber at du snart kommer til at strikke fremad igen ;-)
Håber at det går fremad!
Ellers fine ting du har gang i.
Håber vi ses d. 25 hos Fandango!
Ja, sådan går det også tit her..:o)) Og det er irriterende at strikke med garn der deler sig, øv, troede det var ekstra lækkert det cashmere, så det må jeg nok hellere holde mig fra. Og hvis jeg kender dig ret, kommer der snart et færdigt projekt.
Send en kommentar