onsdag den 29. juli 2009

Ryd op!


Inspireret af Jette og herfra har jeg besluttet, at nu vil jeg også være sådan lidt "ryd-op-i-dit-rod-agtig" - man er vel bibliotekar:-)
I sidste uge ryddede jeg op i mit garn. Der var sådan set ikke rigtigt noget, jeg ville smide ud, men det var rart at få et overblik over, hvad jeg egentlig havde.
For første gang i mit liv har jeg så også prøvet at lave en to-do liste, som jeg ihærdigt vil prøve at overholde.
Før har jeg bare strikket, hvad jeg havde lyst til, og når jeg var færdig med det, har jeg så tænkt: "Hva så?" og er begyndt på et eller andet.
Nu vil jeg være mere struktureret, så her kommer listen i delvis prioriteret orden, for der skal altså også være plads til udskejelser, hvis jeg ser noget, jeg bare må strikke.
STRIKKELISTE
Viften af Marianne Isager(Turkis Tvinni og alpacca fra lageret)
Cardigan i Artesano Hummingbird(venter på jeg finder den helt rigtige opskrift)
Hey Teach(Jo Sharp garn fra lageret)
Ugle-cardiganen(Grå Cascade 220 fra lageret) Jeg er nødt til at strikke den igen for at lave en opskrift.
Trøje til min mor(julegave - nyt garn købes)
Alle sjalerne i det lille hæfte Evelyn A. Clark har lavet(Jeg har noget meget lækker silke og masser af tynde uldgarner på lager)
2 valkede tasker(opskrift fra Ravelry - restegarn fra lageret)
Poncho fra bogen Wrap-style(Rester i Cascade 220 fra lageret)
På lageret er der også sokkegarn til 4 par sokker, og jeg har en masse forskellige opskrifter, jeg kunne tænke mig at afprøve.
Jeg har vældig lyst til at starte på Viften lige med det samme efter at have set Liselottes flotte resultat, men jeg har pålagt mig selv, at jeg skal være færdig med den f...... røde cashmere vest først.
Jeg mangler ikke ret meget, men ih hvor er det svært at tage sig sammen til at strikke på den:-)

11 kommentarer:

Nette sagde ...

LOL hold da op, du har noget, du skal nå.
Jeg har også en liste, men jeg afviger meget fra den. Hvis jeg falder over en eller anden idé, så afprøver jeg den gerne ind imellem alt det andet.
Jeg burde blive bedre til at overholde den, sådan jeg kan få bugt med lageret. :-)

Tine sagde ...

Det er super dejligt når man får ryddet op.
Man bliver nogen gange overrassket over hvad man egentlig har liggende :-)
Det er en god ide med en to-do liste.
Det tror jeg at jeg vil overveje.

zette-strikketing sagde ...

Struktur og disciplin.
Jeg bøjer mig i støvet for dig.
Har selv lige ryddet op på lageret. To-do-listen over projekter skal være afsluttet, før der må startes op på noget nyt. Æv -)
Ha´ en god dag.

Fru Kahr sagde ...

Der blæser vist "oprydningsvinde" rundt i blogland:-)

Måske skulle jeg hoppe med på vognen...

Annette sagde ...

Jeg håber ikke, at du har sat tidsramme på hvornår du skal nå alle de projekter. Det virker lidt overvældende på mig, men det kommer sig nok af at jeg er inde i en periode hvor det sjældent bliver til mere end et par pinde hver aften.
held og lykke.

Helle : sagde ...

Hej Irene sikke travlt med oprydning, håber de vinde kan blæse denne vej ;-) sikke en lang to do liste !

Strikkeheksen sagde ...

Tak, skal du da ha´, imponerende :-) Artesano Alpacaén kan du se frem til, den er så dejlig at strikke med :-)

Jeg begynder at overveje om jeg har for lidt garn, for jeg er ret sikker på, at jeg ved, hvad jeg har ;-)

Anonym sagde ...

Jeg tør slet ikke se i mine gemmer, for så skal jeg vist aldrig købe garn mere...og om 14 dage tager Eddie og jeg til Århus (Eddie skal til flet på Moesgård) og nu ved jeg jo, hvor der er 3 spændende garnbutikker :-)..så ikke noget garnindkøbsstop her endnu :-)

Jeannette Mariae sagde ...

Hvor er der dog mange skønne ting på din liste... Og tænke sig, vi andre får forhåbentlig glæde af dine billeder, når du er færdig med de forskellige projekter. Der er meget at se frem til...

Jette sagde ...

Det var ellers noget af en liste, men det hjælper at få det skrevet ned, for ellers sidder man og finder på noget helt andet man ikke har garn til. Og du kan glæde dig til Viften, den er sjov og så er den hurtig at strikke. Min holder godt nok pause for sokker lige nu. Det var da skisme ærgerligt med det cashmeregarn, de skulle næsten have det at vide hos BC-garn.

Berit sagde ...

Kom også lige til at lave en liste over igangværende og planlagte/bestilte arbejder. Den blev ganske lang...
Strik skal dog være at lyst, så følg du bare hjertet og humørbarometeret ;-)