lørdag den 17. april 2010

Livet er ikke lutter lagkage

Det her er nok det sværeste blogindlæg, jeg nogensinde har skrevet!
Forud er der gået mange og lange overvejelser om, hvorvidt jeg overhovedet skulle skrive det eller ej. Men det fylder så meget i mit liv lige nu, at jeg synes, det er nødt til at skulle med.
Da jeg for tre år siden startede min blog, tænkte jeg meget over, hvordan den skulle være og hvad jeg ville skrive. En blog må gerne være personlig men aldrig for privat - det er en hårfin balance. Jeg startede min blog umiddelbart efter en svær sygdomsperiode(som en slags terapi), men besluttede at sygdommen ikke skulle fylde på bloggen. Det skulle derimod alle de lyse og gode ting, da min tilgang til livet er overvejende glad og positiv. Det måtte på ingen måde blive en brokke- eller klynkeblog.
Det her indlæg handler imidlertid både om sygdom og brok, så nu er det tid at springe fra for dem, der ikke gider læse den slags!
I december 1999 fik jeg konstateret brystkræft. Jeg blev opereret i januar 2000 og fik efterfølgende strålebehandling og medicinsk behandling.
Fem år efter blev jeg erklæret "rask", som man nu gør, og skulle kun gå til kontrol en gang om året.
For tre år siden vendte sygdommen tilbage, og jeg måtte igennem to store operationer. Anden gang kræften slog til var rigtig hårdt - ikke mindst fordi jeg selv havde haft på fornemmelsen, at der var noget galt. To gange var jeg til ekstraundersøgelse og to gange fik jeg den besked af to forskellige læger, at der var ingenting og "at jeg skulle lade være med at røre så meget ved mig selv!". Da jeg endelig blev taget alvorligt, havde knuden vokset sig 8 cm stor. Der kan skrives meget mere om alt det kludder, fejl og sløseri der var for tre år siden, men det vil jeg ikke trætte Jer med. Jeg kom endnu en gang igennem sygdommen bl.a ved hjælp af min blog og ved at læse andres inspirerende blogge, som altid kan få drejet mine tanker i en mere positiv retning.
I tirsdags var jeg til min halvårlige rutinekontrol på Onkologisk Afd, og næsten lige med det samme, finder lægen en pænt stor knude ved kravebenet på halsen.
Denne gang var jeg helt uforberedt, og den første tanke, der fløj igennem mit hoved var meget egoistisk, at det var dybt uretfærdigt, at jeg nu skal igennem det hele for tredje gang.
Fire operationer, strålebehandling og fire forskellige slags medicinsk behandling, der giver nogle meget ubehagelige bivirkninger - er det ikke nok?
Jeg synes, jeg har fået min andel af sygdom og sorg.
Bagefter blev jeg selvfølgelig ked af det og rasende og ked af det....
Nu venter jeg så på at komme til ultralydsskanning og få foretaget en biopsi, så man kan fastslå om knuden er godartet eller ondartet. Tålmodighed er ikke min største dyd, så det er simpelthen skrækkeligt at gå og vente og urimeligt at hospitalerne har så langsommelig en sagsbehandling.
Egentlig skulle jeg have været på kursus med Christel Seyfarth i dag, men jeg orker simpelthen ikke. Jeg kan ikke koncentrere mig og har også brug for bare at være sammen med min familie.

46 kommentarer:

nynne sagde ...

Åh nej - ved ikke hvad jeg skal sige. Det er da så forbandet for jer alle. Krydser alt hvad der kan krydses og sender positive tanker.
Nynne

Lavendel sagde ...

Kære Irene. Hvor synd...og uretfærdigt...og forkert...jeg forstår tilfulde dine følelser. Sender et stort kram og positive tanker i din retning. Mon ikke andre følger trop, så du får en kæmpe-blog-positive-gode-tanker....storm imod dig, det kan ingen knuder vist modstå i længden. min søster fik konstateret brystkræft sidste forår, så jeg ved godt, hvor hårdt det kan være...ja altså at se til, stort kram

damsgaarden sagde ...

Kære Irene: Nej livet er ikke lutter lagkage, det har det med at vise "tænder" engang imellem. Du kan tro jeg føler med dig, al den usikkerhed du befinder dig i lige nu er frygtelig, uvisheden skaber tolkninger og historier i vores indere som sjældent er af de gode. Lige nu befinder jeg og min familie os også i noget følelsesmæssigt kaos, min mor er blevet ramt af kræft, og de sidste tre uger er gået med læge samtaler undersøgelser og to operationer, - det er ikke nogen let diciplin når vi bliver så hårdt ramt. Jeg kan godt forstå du har brug for at være sammen med din familie og det er dejligt at de er der for en til at støtte op. Håber ikke du skal gå for lang tid i al den usikkerhed, det er frygtelig opslidende, - Ha det godt og pas på dig sselv :-)

Liselotte sagde ...

Irene, jeg ved ikke, hvad jeg kan skrive, som gør en positiv forskel, for det er dog forbandet. Jeg synes også, at det er uretfærdigt, at det skal ramme dig igen. Jeg ønsker for dig, at det viser sig at være ingenting og jeg forstår sagtens, at du ikke kan vente på en afklaring. Det burde intet menneske skulle.

Hvor er det godt, at du har en familie, som kan lukke sig om dig og omslutte dig med kærlighed og tryghed. Varme tanker og krydsede fingre sendes i din retning.

Frujensensunikum sagde ...

Kære Irene, hvor er det uretfærdigt, sender dig de varmeste tanker og håber af hele mit hjerte at du hurtig vil få vished og et posetivt svar.
Vær god ved dig selv og tænk kun posetive tanker.

Helle : sagde ...

Åh altså - kan godt forstå at du har aflyst i dag, godt at du har så dejlig en familie. Jeg sender dig de varmeste og positive tanker.

Stor knus
Helle

Lykke sagde ...

Åh, hvor gør det mig ondt for dig! Uvisheden må være ubærlig lige nu - Jeg håber det bedste for dig og sender dig de bedste tankter!

Unknown sagde ...

Nej nej, Irene altså.. Ingen fortjener det som du nu går igennem igen. En dum ventetid!! Jeg sender dig alle de krammer og tanker du har brug for..

Mette G. sagde ...

Jeg kan kun give dig ret Irene. Det er bunduretfærdigt.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har det med visualisering, men da min søster fik konstateret brystkræft for nogle år siden, var hun meget glad for 2 stk. CD'er lavet af professor Bobby Zachariae.

Kh

Lea sagde ...

Sender positive tanker i din retning.

Hannestrik sagde ...

Kære Irene. Jeg har ingen gode ord jeg kan skrive til dig,for alt er så fattigt og tomt lige nu, men jeg sender dig en masse kærlige og gode tanker, og du skal vide at jeg tænker på dig. Knus Hanne

Mette Lykke sagde ...

Meget godt og rigtigt er blevet skrevet.. Og det føles bund uretfærdigt.. Men jeg føler at du er en stærk kvinde der vil det posetive i livet..
Godt du deler din sorg og bekrymringer med os, her i blogland..
Sender de varmeste knus..

Kate sagde ...

jeg kan ikke skrive noget som helst så du vil få det lidt bedre - det eneste jeg kan tilbyde er at lytte til dig - og det gør jeg meget gerne.
Tænder lige et lys for dig

Denblyviol sagde ...

Kære navnesøster jeg sender de varmeste tanker til dig. Du må have en god strikkeweekend.

Jane sagde ...

For pokker da også Irene, det er virkelig uretfærdigt og jeg forstår sandelig godt at du blev både vred og ked.
Jeg krydser fingre og sender en masse positive tanker og energier i din retning.
Kram, knus og tanker herfra...

Merete sagde ...

Irene, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Men jeg ved hvad du gennemgå, min mors historie minder meget om din. Jeg krydser finger for at det nok skal gå denne gang også.
Merete

Fru Kahr sagde ...

Kære Irene! Det er bund uretfærdigt, at du skal igennem det. Jeg håber, ventetiden bliver så kort som muligt for dig og dine kære.
Mange positive tanker herfra.
Dorthe

Karina sagde ...

Kære Irene.
Hvor er det trist og jeg føler virkelig med dig. Det er godt nok uretfærdigt hvis du skal igennem hele den tur igen!
Øv!
Og kan sagtens forstå du har mere brug for familien end kursus!

Kh
Karina

Mormorstrik og Farmorsysler ❤️ sagde ...

Kære Irene
Det er svært at sætte ord på, for ingen ord kan udtrykke de følelser, du må have oplevet, ved at få sådan en besked som lynet fra en klar himmel, bedst som man tror at det værste er lagt bag en.
Jeg krydser fingre for at du hurtigt kommer i behandling,for ventetiden er slem, og at du endnu engang kæmper dig igennem forløbet med godt resultat.
Sender dig varme og positive tanker.

Gitte sagde ...

Kære Irene - Synes jeg mangler ord. Det er absolut ikke retfærdigt!!!
Kan godt forstå at du i den situation bare har lyst til at være sammen med familien.
Jeg sender dig mange positive tanker og krydser alt hvad krydses kan.

Ellen sagde ...

Sender dig de varmeste tanker. Krydser fingre og håber alt går godt også denne gang.

Charlotte T sagde ...

Kære Irene.
Selv om jeg ikke kender dig, føler jeg alligevel, at jeg via din blog, kender en smule af dig og vil derfor blot tilslutte mig både dig og de andre. "Livet ER ikke lutter lagkage". Håber det bedste for dig og sender dig samtidig en stor portion positive tanker og håb...

Irene sagde ...

Kære alle i søde mennesker derude i Blogland
Tusind tak for Jeres kommentarer og tilkendegivelser. Det varmer! Og der faldt også en lille tåre:-)
Kh Irene

Fríða sagde ...

jamen, söde Irene! hvor skrækkeligt, og uretfærdigt, og træls! ja, der er vist ikke rigtig noget jeg kan göre, men jeg tænker på dig og sender mine aller bedste önsker. det med ventetiden vil jeg ikke starte med, så kan jeg blive ved, og ved...
kh.fra Island
Frida

Mariann sagde ...

Hvor er jeg ked af at læse dit blog-indlæg idag. Det er da rasende uretfærdigt, at du og din familie skal igennem alt det igen.
Masser af tanker og gode ønsker.
Knus..

efi sagde ...

Åh hvor er det dog frygteligt - det er så svært at finde ord, det er en svær og uvis tid du skal igennem - hvor er det godt du har din familie som kan give dig trøst, varme og kærlighed - i sådan en situation er det rart at have "familieboblen". Vil indeligt håbe knuden er en af de godartede. Ønsker dig al mulig held og lykke

elle-melle sagde ...

Den hårfine balansen mellom å være personlig og privat er ikke lett. Jeg skjønner godt at du måtte tenke både to og tre ganger før du skrev dette.
Jeg har det på samme måte selv, jeg har ikke kreft men lider av en annen kronisk sykdom som kan være veldig slitsom til tider. Hva skriver man om på bloggen? Hvor mye skal man utlevere av seg selv? Bloggen er jo en del av oss som skriver men ikke det hele!
Av og til synes jeg det er greit at man "utbasunerer" livet sitt. Det behøver jo ikke bli en syte og klageblogg selv om man skriver litt mer privat enkelte ganger. Det er i allefall den linjen jeg har funnet blir rett for meg.

Nå håper jeg inderlig at du slipper alt det styr om igjen og at den knuten "bare" er godartet.
Det er en stor påkjenning for deg akkurat nå og jeg sender deg alle de gode tanker og oppmuntringsklemmer jeg kan:))

Godt at du har en god familie rundt deg nå!

Birte sagde ...

Jeg har fulgt din blog gennem længere tid og også før kommenteret. Når jeg læser sådan et indlæge føler jeg, at jeg er nødt til at kommentere. Hvor jeg forstår din følelse af urimelighed, hvor dig igen - igen.
Hvordan kan man trøste? Ja jeg ved det ikke, men tro på det bedste, Min svigermor var i efteråret gennem en stor operation for kræft, efter at have gennemgået nogent ligenede 10 år tidligere. Hun er nu på den rigtige side igen og hvor er det utroligt hvad mennesker kan klare. Jamen lad os alle krydse fingre for, at det også bliver sådan for dig. Hold humøret oppe, og brug alle dem du har omkring dig. Flot, at du deler dette på din blog, men håber også det kan give dig mod på at se lyst på tingene og håbe det bedste. Jeg krydser fingre for dig.

Hilsen Birte

Nette sagde ...

Kære Irene. Det gør mig meget ondt at høre. Den skide sygdom har efterhånden ramt flere veninder, venner og bekendte og for et par måneder siden også min egen mor.
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive, for det hele ville blegne i forhold til de tanker og følelser, du sidder med.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber på, du kommer rimelig nemt igennem operation og hvad dermed følger.
Mange tanker her fra.

Anonym sagde ...

Kære Irene
Du kender ikke mig,men jeg kender dig,fordi jeg følger din dejlige blog.Hvis man ikke har været der,hvor du nu er,så kan man ikke forestille sig,hvor slemt man har det.Min fantasi rakte ikke til det tidligere.Nu har jeg selv været der.Jeg troede ikke at usikkerhed kunne gøre så ondt.Min datter,der er gift og har en lille dreng,har været igennem et kræftforløb,som var ved at taget livet af os alle.Jeg har grædt,råbt og skreget...jeg kan godt forstå du græder.
Grunden til at jeg skriver til dig er at jeg vil prøve at trøste dig,hvis det er muligt.Min datter fik ved kontrolscanning her før jul konstateret en knude.Så blev alt kørt i stilling på Riget og ingen gav bare det mindste håb til os.Stor operation.Ventetid..julen var et ubeskriveligt mareridt, MEN resultatet var:INGEN KRÆFT DER....det var en fredsommelig knude....hvorfor kom den der? ingen ved det,men hele familien fik "livet tilbage".Det er ikke altid så slemt,som vi frygter.Måske er din knude også bare en,der er kommet tilfældigt.
Jeg føler med dig,jeg ved hvordan ventetid er.Det er forfærdeligt,intet andet.Men Irene måske er du heldig, som vi var.Hvis ikke så er der gode muligheder for at hjælpe med stråler og kemo.Din krop har før vist at den kunne komme sig,det er rigtig gode tegn,siger min veninde,som sidder her ved min side.Hun er læge,en klog een.
Jeg er så imponeret af din kreativitet og dit aktivitets-niveau.Det er godt gået.Når man har haft "kræften" inde på livet synes jeg,det er så svært at leve med den angstsom den efterlader.Du er et forbillede for mig.Jeg har selv svært ved at komme igang med alle de kreative sider af mig selv igen,derfor beundrer jeg dig,og følger derfor din blog med dyb respekt for dig.
Godt du skrev,som du gjorde.
Irene jeg sender dig mange tanker.
Kærlig hilsen
Lise

Eva sagde ...

Jamen, jamen, jamen... sikke da en beretning. Jeg vil sende de varmeste tanker i din retning, og håber inderligt, at du får en glædelig besked. Ventetiden er rædsom, men du har din familie til at lune dig. Og hvis du får luft her på bloggen, så vil vi allesammen gerne følge med. Vi kan ikke trøste med andet end ord og gode tanker, men ingen kan da tænke "klynk" om sådan et indlæg. Skriv løs, hvis du får trang ♡♡♡.

Birthe sagde ...

Kære Irene , sender dig varme tanker og håber på et posetivt resultat .
Den forbandede sygdom gør at livet ikke er lutter lagkage for mange ...
Birthe

Tine sagde ...

Kære Irene.
Et kæmpe kram herfra.
Dejligt at du orkede at se os med så kort varsel.
Mange knus og tanker
fra Tine

Jette sagde ...

Kære Irene, blev helt ked af det på dine vegne, og kan næsten ikke sætte ord på de følelser der kom op i mig. Tænker på dig og sender en lille bøn opad, håber på det bedste for dig. Mange mange knus herfra.

Strikkeheksen sagde ...

Kære Irene, det var så dejligt lige at se dig i dag - vi krydser alt, hvad krydses kan til på mandag :-)

Jeg bliver så glad af at komme I jeres lille hus, I er så søde og positive begge to og det er så dejligt at se, hvordan Michael passer på dig - som jeg har sagt før: Ham har du været heldig med :-) Jeg tør ikke længere kalde ham en "darling", siden jeg har læst bogen Darling Jim af Christian Mørk - hvis du ikke har læst den, så kan den stærkt anbefales :-)

Jeg sender dig alle de bedste og mest positive tanker. Mange knus og kram fra mig til dig :-)

Lona sagde ...

Kære Irene,
jeg sender dig kærlige tanker
Lona

fru westerskov sagde ...

Jeg sender dig de varmeste tanker.

Jytte sagde ...

Kære Irene !
Siden jeg læste dit indlæg igår har jeg været inde på din side et utal af gange for at skrive en kommentar ... men har forladt siden igen uden at skrive.
Jeg er så ked af det på dine vegne og jeg sender dig de varmeste tanker !!
Mange hilsner Jytte

Fru Rønne sagde ...

Kære Irene
Du har bestemt lov at være vred og føle, det er uretfærdigt. For det er det jo!
Det kan vel ikke kaldes egoistisk at tænke på sig selv, når man er alvorligt syg? Nej, det er vist nødvendigt.
Jeg kan sagtens følge dine tanker om, hvad bloggen skal bruges til, men problemer, svære valg og tunge tanker har også godt af at blive skrevet ned og delt. Vi kan godt tåle det!
De kærligste hilsner
Anne

eKirsten sagde ...

Kære Irene!
Hvis gode tanker kan gøre det, så er din knude godartet med alle de kommentarer, der strømmer ind.
Jeg synes, det er godt, du har skrevet, og jeg synes overhovedet ikke, du klynker. Og selv om du gjorde, så havde du såmænd også lov til det i den situation.
Hold os orienteret, hvis du orker det...

Jeannette Mariae sagde ...

Kære Irene, Jeg mangler ord så ked af det er jeg på dine og din families vegne.
Istedet sender jeg et stort kram og en mængde gode positive tanker for snarlig helbredelse.

Kærlig hilsen
Jeannette Mariae

Karin aka Guin sagde ...

Kære Irene. Af hele mit hjerte krydser jeg fingre for dig, og så ser jeg frem til at se dig igen.
KH. Karin

Anonym sagde ...

Prøvede at komme til din blog tidligere, men forgæves.
Men Irene du har været i mine tanker i dag. Jeg håber det bedste og tror du er i de bedste hænder.
At livet indimellem viser tænder kan virke så uretfærdigt og man føler sig magtesløs som menneske.
Alt godt til dig ønske jeg dig :-)

Berit sagde ...

Kære Irene,
Når livet bider fra sig, må blikket vendes indad og alle kræfter samles omkring det nære. Herfra sender jeg også de kærligste hilsner. Aldrig har min lille lyserøde orkis-sløjfe på jakke fået større betydning. jeg håber det bedste for dig.

HANNE sagde ...

Kære Irene.....Jeg tænker altid på dig som en glad og smilende person, et overskudsmenneske som man kun kan tænke godt om. Måske kan dit positive væsen hjælpe dig igennem endnu en gang, det håber jeg, for livet er bare ikke fair ved dig lige nu. Jeg håber alt godt for det næste stykke tid og ønsker dig masser af kærlighed og trøst fra dine nærmeste..
-og hende Christel ved vi jo hvor er, så når overskuddet er tilbage, kan vi vel få fat på hende igen :O)

www.frunielsen.com sagde ...

jamen jamen der er ikke ord for din lidelse ligenu,----
men husk at der altid er lys og varme for enden af tunellen,---du har kæmpet og det bliver du belønnet for,--- du er en dejlig kreativ positiv og glad pige,-- dem samler vi på alle ,-----------og det kommer dig tilgode
stort knus frunielsej