søndag den 17. juli 2011

I strikkekurvens dyb

....gemmer der sig følgende halvfærdige projekter:
Lara Croft fra Lisa Renners bog "Close". Jeg mangler faktisk kun et ærme - har lynstrikket den på under en uge, men er løbet tør for kantfarven - den blå Cottonwool fra Gepard.
Så er der Raya fra Lene Holm Samsøes "Mere feminin strik". Den er halvfærdig.
Længere nede ligger et Ishbel-sjal.
Endnu længere nede Mochi-cardigan. Her er bullen halvfærdig, men det er gabende kedsommeligt glatstrik.
Allernederst ligger der en hue - selvkomponeret mønster og strikket i alle mine små luksusgarnrester. Den er alligevel alt for varm nu:-)
Og uh det er pinligt! Allerbagest inde i et skab ligger en Syren af Anette Danielsen. Jeg startede på den for længe,længe siden - bullen er halvfærdig, men så mistede jeg totalt interessen for den. Nu må jeg snart tage en beslutning om, hvorvidt den skal strikkes færdig eller trevles op.
Jeg håber snart at jeg får færdiggjort et eller andet, men det værste er altså, at jeg bare har lyst til at starte endnu et projekt op fra Lisa Renners bog, og som bekendt har jeg en rygrad som en regnorm, når det gælder strik :-)

24 kommentarer:

Momsestrik sagde ...

Uha...det var mange ufo'er.

Jeg er blevet lidt bedre til at færdiggøre stikkeriet, og så har jeg "kun" 3-4 arbejder igang ad gangen. Det har hjulpet.

Men ihh hvor jeg kender det. Lysten til noget nyt man lige er blevet inspireret af ;O))

Rigtig god fornøjelse med hvad du nu beslutter dig for;O)

Kh. Majbrit:)

Karen sagde ...

Rygrad som en regnorm? Uh, den kender jeg kun alt for godt. For at undgå UFO-kø i strikkekurven kunne man måske indføre flere strikkekurve ;o) Det er super lækre ting du har liggende - og jeg er sikker på, at de nok skal blive færdige - når ånden lige er over dig
Kh Karen

Zarina sagde ...

Uhhh... kender det alt for godt, tør slet ikke kigge i min kurve af bar skam over alt det lækker garn og fine designs der ligger der.

Men når man bliver inspirert er det svært ikke at gå igang for det er jo spnæde..

Kh Zarina

mona sagde ...

Sikke nogle dejlige ting du er næsten færdig med! Jeg kan også have noget liggende i et stykke tid, og så lige pludselig kommer ånden, eller hvad det nu er, over mig. Jeg er spændt på dit nye "regnormeprojekt".

Susannes syslerier sagde ...

Hi hi - sjovt at se alle dine UFOér. Sikke mange fine og spændende ting, du har gang i. Kan godt lide "Bikubetrøjen" fra Lisa Renners bog.

Jeg har en regel, der hedder at jeg kun må have gang i 4 ting( og strømper tæller ikke med). Så er jeg sikker på, at jeg nogle gange får afslutte et eller andet :-)

God søndag til dig :-)

Anonym sagde ...

Kære Irene
Jeg har den regel at jeg kun må have gang i ET stykke strikketøj ad gangen. Simpelthen af skræk for at komme til at ende op med jeg ved ikke hvor mange stykker strik i kurven. Så intet nyt strikketøj før det igangværende er færdigt. Og sådan har det været i mange år -og det holder. Desuden ved jeg at, løber man træt i noget undervejs og alligevel gør det færdigt - ja så ender det som regel også altid med at det ikke bliver brugt. Og så kan man jo ligeså godt tage en hurtig beslutning undervejs og trævle det hele op. Så går man ikke og ærger sig over noget man burde gøre færdigt, men egentlig ikke har lyst til at gøre færdigt. Så lysten til noget nyt får altid mig til at færdiggøre det igangværende.

Lavendel sagde ...

Haha....jeg tør da slet ikke vise mine..men flotte er de, hver og én af dine ufo'er! knus

Jette sagde ...

Det gør jo ikke noget at de ligger der i kurven, for lige pludselig er de jo færdige, ved godt at den dårlige samvittighed siger at de skal op, men når lysten kommer så bliver der som regel gjort noget ved dem.

Pia sagde ...

Så flotte ting du har gang i. Kender alt for godt det med at have gang i mere end hvad godt er og hellere vil slå op til nyt istedet for at lave en ting færdig. Rigtig god fornøjelse med alle ufo´erne uanset hvad du beslutter.

Pernille sagde ...

Ud med fornuften, jeg stemmer for at starte noget nyt :D

Nina Wegner sagde ...

Det er sjovt, det der med uafsluttede projekter. Det ville aldrig ske for mig. Jeg er så absolut en "afslutter" på alle måder. Om det er en kombination af nærighed og stædighed ved jeg ikke, men jeg kan simpelthen ikke holde ud at se på ufærdigt arbejde. Min mand er typen, der kan ordne en halv opvask og lade gryder og andet stå, og han kan ordne terrassen for ukrudt, bare kun lige midt på. Jeg skal altid selv helt ud til kanterne og bordet med opvask skal være tomt. Med hensyn til strikning kan jeg godt have 2-3 projekter i gang, men de SKAL strikkes færdige!
Det er flotte mønstre, du strikker, og jeg håber du bliver færdig med dine projekter, eller får genbrugt det fine garn. Held og lykke med arbejdet

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Det kan godt være du har mange ufoer, men du færdiggør sørme også meget. Lækre ting der ligger og venter.
Nogen gange tænker jeg på om det måske kunne hjælpe at have en mindre kurv, så der ikke er plads til så mange ufoer - men lur mig om jeg så bare gemmer det et andet sted ?

Sylvia sagde ...

Du er da altså ikke arbeidledig!!!Og tenk på alle de skjønne plagg du vil få, om du gjør dem alle ferdig!! Lykke til!

Mariann sagde ...

Ih, hvor er det dejligt at se, at der er andre der også får startet op på rigtig mange ting, og så "glemmer" dem lidt igen :-)

Benthe sagde ...

Hvor er der mange smukke ting i den strikkekurv,men de bliver færdig med tiden er jeg helt sikker på.Jeg tror alle vi strikkere har en kurv stående der er en del i,der skulle laves færdig :O) Men der dukker jo altid lige noget spændene op der lige skal laves eller ja startes på.
Det kunne være jeg skulle se hvad der er i bunden af min kurv :O))

Ulla Røjkjær sagde ...

Det er da bare med at få startet et nyt projekt Irene.....

Du er så flittig med pindene, så er der en af UFO'erne der ikke bliver færdig, er det nok fordi det ikke er meningen..

Go for it.
(så er jeg heller ikke alene om mange igangværende arbejder.....;O))))))))

Lene - The knitting needle sagde ...

Så mye fint!
Ligger en del ufo er her også;)

L amge til som følger jeg, ha en fin dag:)

Strikkeheksen sagde ...

Tjah, jeg tror jo, du ved, hvor jeg står - bare gå i gang, der kommer en tid til færdiggørelse af det, der skal gøres færdigt og det, der ikke skal kan trevles op :-)

Vidunderlig Lara Croft - skønne, skønne farver.

Sender lige en mail, når jeg er landet igen, har lige vandret store dele af Sjælland rundt :-)

Helle Mikkelsen sagde ...

Du er ikke ene om at have en regnorm til rygrad, det har jeg nemlig også ;o) jeg har en del UFOér liggende simpethen fordi de keder mig eller er kommet til montering. Nogen skal og er blevet trevlet op, andre skal nok blive færdige når ånden lige kommer over mig.
Dine UFOér ser skønne ud, held og lykke med dem uanset hvad din beslutning om deres skæbne bliver ;o)

Lydert sagde ...

Jeg har mindst ligeså mange UFO gemt rundt omkring, får dog lidt færdigt somme tider, og det er jo også rart at få flere ting færdige på kort tid :)
Prøver at forbedre mig

Strikkefuglen sagde ...

Sikke mange lækre ting der ligger i din strikkekurv :-)
Jeg er blevet meget bedre til at holde mig til få projekter, i frygt for at jeg opgiver undervejs og aldrig får noget af det gjort færdig.
Rigtig god fornøjelse
Mejbritt

Dorthe sagde ...

Sikken en masse dejlige ting du har der i kurven. Du skal da være med i Fandagos konkurrence med den hue.

http://fandango.dk/visnyhed.php?id=57

mvh Dorthe

emmy sagde ...

Hvor har du mange skønne projekter i din strikkekurv.

Åh, jeg kender det med at starte på et nyt strikketøj alt for godt og så lige "glemme", der er noget der skal strikkes færdig (først).

Held og lykke med dit nye projekt:)

Tine sagde ...

Når de mange UFO'er er så lækre, så syntes jeg nu det er ok :-)
Jeg er sikker på du nok skal få lavet dem færdige på et eller andet tidspunkt.