tirsdag den 28. februar 2012

Min yndlingsmad

Selv om jeg ikke skriver så meget om det, så har jeg stadigvæk store problemer med mad og med at spise, og der er ikke udsigt til at det bliver meget bedre.
Det er svært for mig at få nok proteiner, når jeg ikke kan spise kød.
I mange, mange år har jeg levet sundt og så vidt muligt også fedtfattigt uden at være fanatisk.
Det har den diætist, hospitalet pudsede på mig, vendt op og ned på. Nu skal jeg tænke på energi og proteiner. Frugt og grønsager må kun indtages som pynt, så må jeg hellere spise kager, desserter og chips, da det giver energi. Brød må jeg heller ikke få for meget af, og slet ikke rugbrød(som jeg elsker), for det bliver jeg alt for mæt af. Det er pålægget, der er det vigtigste, og så skal der smør på brødet - rigeligt smør!
Derfor er jeg hele tiden på jagt efter nye opskrifter med de ingredienser, som jeg kan spise og som stadig smager godt.
Forrige gang jeg var på hospitalet faldt jeg over en opskrift i et ugeblad, som jeg så har omdannet til denne mad, der giver både energi og proteiner og som er gået hen og blevet min yndlingsmad. Efter sådan én er jeg rigtig, rigtig mæt:-)
Et godt stykke økologisk kernebrød smøres med smør. Herpå lægges to-tre tykke skiver mild Emmenthaler, tynde skiver af et halvt æble(gerne Elstar). Herpå hældes flydende akaciehonning. Til sidst drysses med lidt hakkede valnødder.
Velbekomme!

15 kommentarer:

Lene sagde ...

Det lyder rigtig lækkert, og det er nemlig svært at få nok proteiner og kalorier, når man ikke kan spise så meget. Ryå is har lanceret energirig is og fromager, som er i små portionsformer, det bruger vi rigtig meget på min afdeling.

http://www.ryaais.dk/energi.asp

Jeg sender dig varme tanker og knus :-)

Cathrines Kreative Hjørne sagde ...

Hei Irene!
Jeg har dessverre ikke noen tips til deg, og har ikke fått med meg at du er syk, men ønsker deg riktig god bedring!

Jeg har forresten selv tvilling barnebarn på 6 år (2 gutter det også), så vi har noe felles der!

Ønsker deg en flott dag!

Klem Cathrine :-)

Randi B. Jensen sagde ...

Det må være lige så svært at skal ændre en sund kost til noget mere energirigt kost - som det er at skulle ændre sin livsstil for at tabe sig. Hvis appetiten så ikke er iorden, ja så må det godt nok være svært at få "fedt" mad ned.
det ser nu lækkert ud det stykke brød, du har kombineret :-)
Ønsker for dig, at du kan spise dig til en ny energi, så du kan blive frisk igen.

Losarinas mor sagde ...

Det er noget af en udfordring !
Godt du kan få lidt hjælp til at finde på energitæt mad.
Din æble mad ser nu ret lækker ud- jeg kunne nok også spise den med velbehag ( dog uden smør) :-)

Trillemor sagde ...

Uhmmm! Det ser indbydende og lækkert ud. Det må dog være svært at undvære en god skive rugbrød, særligt når man elsker det. Jeg har aldrig forstået hvorfor englænderne ikke kan lide rugbrød, vi har en engelsk ven og kan han bare få en skive hvidt sandwichbrød, så er han tilfreds. Det må han gerne have i fred for mig:)

Debbie sagde ...

Hej Irene,
Jeg har fulgt din blog et stykke tid men har ikke kommenteret før nu.
Du har sikkert allerede prøvet Arla´s PROTIN drik? Hvis ikke, så kunne det være en måde at få mere energi ned end du plejer.
Jeg arbejdede med det som et kort projekt under min uddannelse og synes ret godt om det, men overvejede ikke om jeg skulle have det fast i køleskabet da jeg så helt sikkert ville se noget anderledes og tykkere ud i dag end jeg gør.

Men altså - hvis ikke du har prøvet så her en opfordring. Du kan købe det i næsten alle supermarkeder - jeg har set det i Føtex :)

God vind og tak for alle dine dejlige billeder og indlæg med de smukke stykker strik du trækker af pindene!

Berit sagde ...

Mums, det ser utroligt lækkert ud!

Ja, det er underligt pludselig at skulle tænke "den anden vej". Det skal vi også med Emil, men vi andre skal jo helt holde en lidt slankere linie.

Ha' en rigtig god dag!

Mette sagde ...

Det er rigtig svært, at spise noget man ikke har lyst til. Herhjemme har min datter også været det igennem. Diætisten foreslog flødeskum i yoghurten og det gled faktisk ned :-)

monaelisabeth sagde ...

Hej Irene. Som vegetar skal jeg også tænke i proteiner - dog i den fedtfattige ende af skalaen. Skyr er fx meget proteinholdigt men går man efter fedststoffer kan en græsk yoghurt være len god løsning. Og grønne linser indeholder masser af proteiner - og fibre. Kan fx også være gode i bagværk.
:)
Mvh Mona

Kirsten Amstrup sagde ...

Du har godt nok dit at se til, Irene. Hvor er det godt, at du er så kreativ og hittepåsom. Jeg håber virkelig du klarer at få spist nok. Knus Kirsten i Præstø

vibstrik sagde ...

Hej Irene.
Den ser god ud din nye komposition. Hvis du kommer til at mangle inspiration evt. fra den anden side af sundet så er jeg leveringsdygtig. Bare giv mig et praj:-)
KH Vibeke

snakkemunn sagde ...

Jeg forstår at det må være vanskelig å omlegge kosten så drastisk. Hadde jeg skulle undværet alt dom min hjerne mener er sunt og godt for kroppen hadde jeg slitt. Jeg beundrer ditt mot og synes du er flink. Du får mumse i deg alt som du før har vært forsiktig med. Gode iskremer er vel gjerne bra og det smaker så godt også. Klem fra meg. :))

Nete sagde ...

Hej Irene. For nogle år siden blev jeg smittet med tuberkulose og mens jeg var i behandling,var det meget småt med appetitten. Jeg fik en opskrift på et brød som består af lutter nødder/kerner og æg.
man skal bruge ialt 300 gr. fintmalede nødder/mandler og 150 gr groftmalede kerner, solsikke el. græskarkerner.
5 hele æg, 4 spkf koldpresset olivenolie, evt. lidt salt. Alt blandes og bages i en sandkageform med bagepapir ca 45 - 55 min ved 160 grader.
Man kan bruge nødder/kerner i tilfældig blandingsforhold efter smag. Kan fryses og er et virkeligt godt supplement i stedet for rugbrød og med masser af proteiner.
Knus og tanker til dig

Sylvia sagde ...

Du er jammen en positiv og glad dame, som klarer å snu alt til det positive. Det må da være vanskelig å vende om kosten slik. Det er som en slankekur, der man må tenke over hva man spiser, hele tiden, bare at nå er det omvendt i ditt tilfelle.
Hva med Amerikanske pannekaker med lønnesirup? Og du kan sikkert ha både eplebiter og valnøtter til på dem også.
Lykke til.

Irene sagde ...

Lene: Jeg kender godt Ryå is, men er ikke så vild med den.
Cathrine: Det er så sjovt med tvillinger:-)
Randi og Losarinas mor: Det er ganske rigtigt noget af en udfordring.
Debbie: Jeg kender godt Arlas proteindrik, men min mand foretrækker selv at lave proteindrikkene - og de smager bedre:-)
Mette: Det må jeg prøve:-)
Vibeke : Tak for tilbuddet - det vil jeg huske på.
Nete : Den opskrift vil jeg helt sikkert prøve. Tak!
Sylvia: Jeg elsker pandekager - så det lyder rigtig godt.