Øv - havearbejdet i går viste sig at være for meget.
Oveni recidiv brystkræft har jeg en auto-immundefekt,der plager mig på de mest umulige tidspunkter.Jeg får hammerondt i ryggen og kan næsten ikke gå.
Og så er det faktisk skidt både at sidde og ligge og gå. Med andre ord - for at jeg ikke skal have konstant ondt, skal jeg skifte stilling tit. Hmm... det lyder frækt:-) Nemt er det ikke, men jeg har trods alt stadig humoristisk sans! Der er bare så meget jeg gerne vil, men som jeg ikke kan.
Ud på eftermiddagen skinnede solen, så jeg kunne sidde ude og strikke og få masser af solenergi, og så har jeg adskillige gange været nede og tage en sniffer i syrenerne. Så trods mit brokkeri er livet slet ikke så værst. Jeg glæder mig over hver eneste dag, jeg får lov at leve!
4 kommentarer:
Det lyder hårdt Irene, jeg tager hatten af for at du kan bevare humøret...Pas nu godt på dig selv!!
Tusind tak Anne!
Ja, livet er så værdifuldt. Hvor er det prisværdigt, at du kan bevare det livsmod og humør, der virkelig trænger ud gennem dine ord på bloggen. Der findes megen glæde her hos dig og det er jeg meget taknemmelig for at opleve. Kærlig hilsen JM
Dejligt at du er så god til at finde det vigtige værdifulde.
Knus
Send en kommentar