fredag den 22. juli 2011

Nordpå

Vi er lige kommet hjem efter et par dage i gode venners sommerhus i nærheden af Aalbæk.
I går besøgte vi den lille Råbjerg Kirke.
Her ligger bl.a Aksel Schiøtz begravet.
Jeg nåede også lige en tur til Vesterhavet ved Skiveren.
I dag var det så heldagsregn, men jeg ville gerne til Odden og se J.F. Willumsens samling. Det var en rigtig god oplevelse.
Et af Willumsens mest kendte billeder er formodentlig billedet med badende børn ved Skagen.
Men også billedet af den vandrende kvinde, som hans hustru Edith stod model til.
Besøget sluttede på Fru Møllers Antik Café i Aalbæk.
Fru Møller byder på dejlig hjemmelavet mad, og så kan alt i caféen købes - borde, stole. malerier og porcelæn. Så har du forelsket dig i et eller andet, er det muligt at få det med hjem.

5 kommentarer:

Ann sagde ...

Hold da op! Snart er I på Fyn, snart ved Skiveren. I kommer da noget rundt!
Ja, Willumsen er en dejlig maler. Megte af lyset og de sarte farver minder lidt om nogle af de fynske malere.........som jeg håber at besøge på Fåborg Kunstmuseum i denne regnfulde week-end på Fyn.
Det ser rigtig hyggeligt ud på Ålbæks cafeer.
Hvor mon I tager hen nu?

Trillemor sagde ...

Åh, det lyder som en dejlig tur. Den fine antik café, må jeg da vist forbi, vi har planer om en lille tur til Skagen måske her i weekenden, så var det da vist nærlæggende.

Tinitten sagde ...

Hold en dejlig tur og sikken skøn blog du også har - jeg hænger bestemt på her.

Mange Hilsner Tinitten:-)

http://tinittens-tumlerier.blogspot.com/

hulebo sagde ...

Dejlige billeder, som fik mig til at tænke på, at en reproduktion af de badende børn, hænger på en af stuerne på det sygehus, jeg arbejder på.
Det er et dejligt billede, men jeg har nogle gange tænkt, hvad kunstneren ville risikere at blive beskyldt for i dag, hvis han havde malet sådan et billede med nøgne børn...

Irene sagde ...

Ann : Nu bli`r vi hjemme resten af Michaels ferie:-)
Trillemor: Jeg synes det er en sød café, der bestemt er et besøg værd.
Tinitten: Tak skal du ha`! Og velkommen til som fast læser:-)
Hulebo: Jeg tænkte lidt det samme, da jeg stod og betragtede billedet. Det gik nok ikke at male sådan et billede i dag.