onsdag den 14. september 2011

Ærteblomster

Jeg har ikke rigtig kunnet forstå andres begejstring for ærteblomster(lathyrus) - før i år:-)
Flere år i træk har jeg forsøgt mig med ærteblomster - i krukker og på friland og en masse forskellige sorter. De er bare aldrig rigtig blevet til noget - få blomster og korte stilke, så man ikke kunne klippe en ordentlig buket.
I foråret købte jeg tidsskriftet Isabellas. Med bladet fulgte der en lille pose med ganske få ærteblomstfrø. Dem såede jeg i mit nye højbed sammen med valmuerne - og resultatet er simpelthen overvældende!
De er blevet kæmpestore! De dufter så dejligt:-)Og de sætter et væld af blomster i de skønneste farver.
Jeg plukker den ene dejlige buket efter den anden, og de kvitterer bare ved at sætte endnu flere blomster.
Jeg skal bestemt huske, at tage en masse frø:-)

20 kommentarer:

marianne Sa sagde ...

Ærteblomster er så skønne - tror de skal vokse op omkring katteburet næste sommer.

Fru Kahr sagde ...

Det var sørme godt, at du har set lyset mht. ærteblomster, for de er bare så skønne:-)

Kirsten Amstrup sagde ...

Ja, ser ud til at være et rigtig skønt bed. Og så her i september! For billedet er vel nyt?

Fru Olsen sagde ...

Dejlige blomster - håber dit hår vil vokse lige så vildt som dem.

Vilma sagde ...

Er lidt bagefter her , sender dig gode tanker Irene !

Tine sagde ...

Ærteblomster er min yndlingsblomst!
Jeg elsker duften og de sarte farver!

Jeg fik også det brev med frø engang i foråret, men fik aldrig sået dem.
Måske de duer til næste år?

Jeg er altså meget misundelig på dine blomster ;-)

Irene sagde ...

Marianne og Dorthe: De er nemlig skønne:-)
Kirsten: Billedet er taget i går:-)
Fru Olsen : Det håber jeg også:-)
Vilma: Tak!
Tine: Jeg tror sagtens du kan så dem til næste sommer. Men jeg tager lige nogle frø til dig også:-)

Fru Knudsen sagde ...

Ja ærteblomster er skønne, ved du at man kan få en staude (jeg husker ikke navnet) men min er cerrise rød og giver mange blomster

Berit sagde ...

Sikke en overflod af skønne blomster. Har forstået det sådan at jo flere man plukker, jo mere blomstrer Lathyrus.

Berit sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Helle : sagde ...

Sådan nogle blomster havde vi da jeg var barn, og jeg husker endnu når min mor plukkede buketter og satte ind. De duftede så skønt !

Hanne sagde ...

Det er en skøn blomst i dejlige farver og man kan lave de sødeste buketter af dem.
kh hanne

amstrik sagde ...

hej
kan kun sige jeg elsker dem for lige det du beskriver om det. masser af velduftende blomster som bare bliver flere og flere jo flere man plukker.

nynne sagde ...

Hvor ser det flot ud. Har det som du med Ærteblomster - de vil ikke lykkes - men skamhygger over ved min nabo, og nyder deres duft

Sylvia sagde ...

Slike blomster er barndomsminner for meg.
Skal du også på Fanø? Men da sees vi, jo Irene! For det skal jeg også.

Jette sagde ...

Ærteblomster må man da bare have, de dufter så skønt, og kan se at al den regn kan de godt lide i år, det er helt vildt som de gror. Godt du har opdaget dem...:o)

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Det er en utrolig smuk have du/I har, og sikke nogle flotte ærteblomster. Jeg elsker dem, men har slet ikke held med selv at dyrke dem.
Læste dine skrækkelige nyheder mens jeg sad i det varme Valencia, og jeg kan kun ønske dig alt muligt lykke til med at leve livet lige nu.

Lin sagde ...

Det var soerme godt. De er saa flotte. Isabellas er et godt blad som jeg ogsaa altid skal have fat i naar vi er hjemme.

Lea sagde ...

Ja, ærteblomster er vidunderlige og dufter himmelsk.

Dejligt du fik en god erfaring med dem denne gang!

Pia sagde ...

hvor er de flotte, ved du om de er et- eller toårige ?