søndag den 8. januar 2012

Kære Læsere

Med Fuldmagt til at udgive dette Indlæg, som på Forhånd er gennemlæst og godkendt af Redaktøren, bringer jeg hermed en kort Meddelelse.

Redaktionen er desværre midlertidigt ude af Drift.

Efter sidste Års voldsomme Sygdomsforløb og Behandling har det desværre nu vist sig, at Kræften er vendt tilbage med fornyet og brutal Styrke.

Disse - igennem 12 År gentagne - Angreb har nu hensat min elskede Hustru i total Fortvivlelse, Mørkeangst og Handlingslammelse, endda berøvet hende fysisk Mulighed for Nærværende at bevæge sig uden for Hjemmet.

Metaforisk er Irenes Strikkepinde knækket, Garnet er filtret sammen og Skrivepulten er væltet.

Jeg ved med Sikkerhed, at alle I Søstre af Garnet skriftligt ønsker at udtrykke Jeres Empati overfor Irene, men Jeg vil personligt gerne opfordre til, at kun de, som har noget konkret opmuntrende og aktivt Rådgivende, melder sig på Kommentaren.

Hermed menes : Ingen FaceBook Jargoner, såsom : "Ked af at høre du er syg" eller "Håber det går dig godt fremover". Irene er lige nu ikke i Stand til at besvare Alle, og dette gør hende meget ked af det. Ligeledes er SMS beskeder umulige for hende at reagere på.

Istedet vil Jeg bede Alle inderligt om, at tage Irene med i jeres Bønner og bede om Lindring for hende i den kommende aller sværeste Tid.

Med kærlig Hilsen

Irenes Mand

27 kommentarer:

Tine sagde ...

Kære Irene og Michael.

Den fandens sygdom, som desværre rammer i flæng, og som vi alle frygter, har igen taget fat i jer.
Det gør mig så inderligt ondt at høre og jeg ville ønske at jeg kunne svinge en tryllestav og trylle alt det onde væk.
Desværre kan ikke lette jeres byrde, men jeg kan sender jer mange tanker, knus og kram.
Så det gør jeg alt hvad jeg overhovedet kan!

Berit sagde ...

Kære begge to,

I kan tro, at bønner og håb sendes i jeres retning og ment fra det dybeste i mit hjerte.

Julia Zahle sagde ...

Jeg ved ikke hvordan jeg kan være mere aktivt givende end at sende en lille gave. Michael - har du en adresse, jeg kan sende til? Evt. på juliazahle@gmail.com.

Jeg er dybt berørt over hele - ja - lortesituationen og kan ikke gøre andet end at sende gode tanker og en ulden gave.

kærligst, Julia

Anonym sagde ...

Kære Irene.
Jeg har gennem flere år fulgt din blog, beundret dit mod, din kamp- og ikke mindst alle dine smukke billeder af strikkerier, blomster og skønne rum.

Så selvom jeg ikke kender dig, så føler jeg alligevel, at du har beriget min dagligdag- og ikke mindst inspireret til nye strikkeopgaver.

Jeg sender dig mange gode tanker - og vil tage dig med i den aftenbøn, som jeg trods det, at det vist er blevet umoderne, beder hver aften.

De bedste ønsker om et snarligt " gensyn" på bloggen.

Mange hilsner Pernille

Fru Knudsen sagde ...

Jeg vil sende dig mine varmeste tanker! Jeg kender dig ikke personligt, men du er min blogven!
Dine indlæg på bloggen har været medvirkende til inspiration, og jeg har gentagnegange tænkt, hvor får hun den gejst fra, til at være så inspirerende, og hvor får hun overskudet fra,til at sende en mail til mig om hvor jeg kan finde en dansk opskrift, der minder om den trøje, som hun har strikket efter engelsk opskrift, oven i købet deler selvsamme kvinde ud af sine opskrifter på bloggen. Konklusion: Det er en mega sej kvinde vi har med at gøre.
Kære seje Irene, du er oppe mod meget sværre odds, det forstår vi vist alle, jeg sender dig de varmeste tanker!

Helle : sagde ...

Kære begge to !!

Jeg vil bede dagligt for jer begge, og håbe at mine bønner vil blive hørt. Kæmpe kram og mange varme tanker til jer begge!

Eva sagde ...

Kære Irene.
Jeg sender de bedste tanker og bønner afsted i denne fortvivlende situation. Ingen ord kan trøste og lindre, men du skal vide, at vi er mange, der tænker på dig, og hvordan du stædigt og vedholdende har holdt fast og holdt ud og beriget os andre med ord og smukke strikkerier. Jeg håber inderligt, at du også kommer over denne bakke....

Ann sagde ...

Kæreste Irene og Michael,
Min sjæls hjerte har et stort og hele tiden present rum for jer. Der er masser af sol og en dejlig beroligende udsigt med masser af smukke blomster. Måske er der let skvulpende vand eller skov. Der er lige det, der beroliger jer.
Jeg har ingen at bede til, men hvis der er nogen derude, der hjælper, vil I kunne mærke min sjæls rum for jer.
Når angsten i korte strejf mildnes, er I måske i det rum.
Forestil jer det smukkeste, mest beroligende sted, I kan tænke jer – det mest beroligende og forsonende sted med trygge lyde eller ingen lyde. Måske er jeres børn eller børnebørn der. Mediter ind i den fantasi nogle gange dagligt.
Der findes CD’er med blid indføring i denne angstdæmpende teknik. Århusianeren Bobby Zachariae har lavet flere CD'er, og har arbejdet meget med bekæmpelse af kræft og angst.
Prøv at se her: http://www.hoest.dk/RosinanteHome/Menu/Visualisering%20og%20helbredelse.aspx
Knus og blide kram fra Ann

Anonym sagde ...

Kære Irene og Michael

Herfra bliver der også sendt bønner og håb i jeres retning.

Mvh Maibritt

Quiltepigen sagde ...

Kære begge.
Jeg vil bede for Jer i Jeres svære tid.
Gid fanden havde den sydom.

Lavendel sagde ...

Kære Irene.
Havde nu savnet dine indlæg et par dage eller mer'. Sidder og kigger på den fantastisk flotte sweater med bladmønstret...den er kun en af alle de skønne kunstværker, der falder af dine pinde.
Jeg har kun mødt dig IRL én eneste gang, da du pludselig i maj måned stod ved min bod i Odense til forårsmarkedet.....dine glade øjne og smil under den smukke blå - ja selvfølgelig BLÅ hat....så kort vores møde, men jeg har så ofte tænkt på dig siden.
Nu er det rigtig svært og tungt for dig. Jeg sender tanker og jeg vil bede for dig....for det bedste.
Mange kærlige hilsner til dig og din mand, seje og søde Irene.
Lavendel....og du skal overhovedet ikke tænke på at svare!!!

Helle sagde ...

Kære begge to

jeg sender alle de bønner og tanker jeg kan i jeres retning og ønsker for jer, at I trods den svære tid og sygdommens uretfærdighed vil opleve nogle glimt af gode stunder sammen, både jer og resten af familien.

Karin Grøn sagde ...

Kære Irene og Michael.
Jeg så jeres indlæg i aftes lige før jeg gik i seng og vågnede med våde øjen her til morgen for jeg ville sove på det, før jeg skrev til jer. Det første ord der dukkede op var TAK - tak fordi du- Irene - har lavet en blog og været så inspirerende for rigtigt mange mennesker- det kan du jo selv se af dine læsertal og kommentarer- og personligt TAK fordi du tog dig tid til at følge mig og min lille familie og mine frembringelser og ikke mindst kom med kloge og humoristiske kommentarer til de sære og svære ting, der er sket i vores familie, selvom det jo ikke på nogen måde kan måle sig med den situration som du og Michael strå i nu. At jeg vil bede for dig og for Michael om lindring i forløbet er for mig en selvfølge men jeg håber også at systemet omkring jer vil være hjælpsom så I begge føler hjælp men ikke befamling og for alt i verden ikke forladthed. Det er en hårfin grænse men jeg beder til at den må opstå for jer begge.
Stort knus og mange mange tanker til jer begge to og endnu engang TAK
Karin

Kirsten Amstrup sagde ...

Kære Irene. Jeg har ikke ord til at give udtryk for tanker og følelser. Men kunne jeg filtre dit garn ud igen, gjorde jeg det.
Knus fra Kirsten i Præstø

Fynpige sagde ...

Kære Irene.
Du er i mine tanker, læser din blog hver gang du skriver og viser dit smukke strik. Du fik mig igang med at blogge og igen at elske at strikke. Har hilst på dig et par gang på messer, du var jo dejlig let at kende på dit smukke blå strik !
Vi er mange der tænker på dig !

Anonym sagde ...

Kære Irene.

Intet kan jeg siger som kan lindre lige nu, men alligevel denne fortælling:

En nat havde en kvinde en drøm. Hun drømte, at hun gik langs stranden sammen med Gud. På himlen kom der billeder fra hendes liv.
For hvert billede hun så, opdagede hun, at der var to sæt fodspor i sandet.
Det ene var hendes egne, og det andet var Guds.

Da det sidste billede for forbi over himlen, så hun tilbage på fodsporene i sandet. Hun lagde mærke til, at mange gange i livets løb, var der bare fodspor fra én person.
Og det gik op for hende, at det var de gange hendes liv havde været vanskeligt og smertefuldt.
Dette forstod hun ikke, så hun spurgte således Gud: ”Herre, du sagde en gang for mange år siden til mig, at du altid ville gå med mig og aldrig forlade mig.
Men når jeg nu ser, at der hvor min nød var størst, er der hvor du ikke var der.
Jeg forstår ikke Herre, hvorfor du forlod mig, da jeg trængte mest til dig?”

Da svarede Gud kvinden: Mit kære og dyrebare menneskebarn! Jeg vil aldrig forlade dig. De gange i dit liv, da prøvelserne og dine lidelser var størst, var der hvor jeg bar dig.......

Mange tanker til dig og din mand
Tina

Miss.Møllebo sagde ...

Rammes du tungt af skæbnens slag,
hold fast ved håbet i sorgen.
Husk at der efter en uvejrs-dag,
følger en solskins-morgen.

Miss.Møllebo sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Frujensensunikum sagde ...

Kæreste Irene

Jeg sender en engel eller to i din retning med alt den omsorg og heling der findes for nærværende.

Mit hjerte bløder for dig og jeg ville ønske det på nogen måder stod i min magt at fjerne alt det onde med et trylleslag.

Men ak nej jeg er jo kun et menneske med ringe evner udi dette frygtelige der er overgået dig og Michael.

Du har igennem min blogtid altid været en stor inspirationskilde, en sej og stærk kvinde med et positivt livssyn - du har min dybeste beundring og respekt.

Håber at du også denne gang finder dine indre kræfter og kæmper kampen.

Kærligst Jane

Lin sagde ...

Godt du siger/skriver fra. Sender jer begge en kaerlig tanke og krydser staerkt fingre for og be'r til at den forb........ sygdom forsvinder fra jeres matrikkel for altid.

Gitte sagde ...

Kære Irene og Michael,
Bønner og tanker går i jeres retning.

Knus
Gitte

Anita sagde ...

Kæreste Irene og Michael, hvor er det godt, I har hinanden og hvor er det godt, at I har så mange menneskelige roser, som sammen kan slå ring og sende Jer styrke og varme på kryds og tværs gennem landet

Jeg er én af dem, som sender Jer dette, og I skal vide, at I meget ofte er med i mine tanker. Det er de små ting i hverdagen, som får mig til at sende Jer en venlig tanke, og det fortsætter jeg med.

I gør indtryk!

ullaskovjensen sagde ...

Jeg tænder et lys for dig!
De varmeste hilsener fra Ulla.

Helle sagde ...

Kjære Irene og Michael

mine bønner og tanker går i deres retning.

Når jeg leste Michaels innlegg ble jeg satt nesten helt ut, for selv om jeg kjenner deg kun fra Bloggen, føler likevel at jeg er blitt kjent med deg via det du så sjenerøst har delt her. Jeg har vært, og er, full av beundring for hvor kreativ, til stedet, sterk og levende engasjert du har vært til tross for alt hva dere har gått gjennom i den tiden jeg har fulgt med deg. Dine gjennomførte arbeider, har vært en inspirasjon i seg selv.

Ord blir fattige i stunder som dette, og jeg skulle så inderlig ønske at jeg kunne gjøre noe for å lindre det du nå gjennomgår.

Vi er mange søstre i garnet som tenker på deg, ber for deg og ønsker deg alt godt.

Anonym sagde ...

Skønne dejlige Irene <3 Tænker på dig hver dag og ville ønske jeg kunne forbande sygdommen langt h******* vold . Jeg håber Inderligt at nogen derude kan mærke vores sjæles tanker der går til dig . Da jeg mødte dig første gang , faldt jeg med det samme for dig og endnu mere siden har jeg kun formået at holde mere og mere af dig . Jeg elsker din personlighed så stærk og så givende og ville ikke kunne ja forestille mig uden <3 For du er så stærkt og styrkende et menneske jeg har så kær - et menneske jeg tager hatten af for . Vi elsker dig og holder af dig <3 <3 <3 Mange tanker , mange kram , mange bønner og håb sender jeg her fra

Anonym sagde ...

Kære Irene (Og Michael)

Hvor er jeg ked af at læse det her. Den skide sygdom!

Jeg håber, dit lyse sind, dine evige smil, din energi, din stædighed og din evne til altid at vil gøre alt perfekt ned til mindst detalje kan være dig en styrke i den kommende tid.
Det er i hvert fald sådan jeg ser dig for mig, når jeg tænker på dig, og det gør jeg tit.

Jeg sender dig, og jer, de varmeste og kærligere tanker og håber på det bedste. Hvor er det godt, du er omgivet af sådan en familie, som du er.

Mange knus fra

Nette

hulebo sagde ...

Kære Irene og Michael. Selvom jeg ikke kender jer andet end her fra Irenes blog, er I med i mine tanker og bønner hver eneste dag. Hvor jeg dog håber, at der er lidt optimisme og lindring til jer i det helvede I gennemgår.