torsdag den 31. december 2009
Nytårsaften 2009
Nytårsaften skal vi tilbringe i et sommerhus i nærheden af Aalbæk sammen med en god veninde og hendes mand, mens Alexander tester om huset her kan holde til en teenagefest:-)
Min veninde og hendes mand er lige så glade for både at tilberede og spise god mad som vi er, så vi har lagt an til en ambitiøs nytårsmiddag. I eftermiddag går vi alle fire i køkkenet og kl.18 sharp er vi klar til at høre på Dronningen.
Det kan se ud som om vi skal have vældig meget at spise, men alt bliver portionsanrettet og i tapas-størrelse.
Jeg glæder mig både til den gode mad, men også til det gode samvær. Vi fire plejer at nyde hinandens selskab og samtaleemner løber vi bestemt ikke tør for:-)
Her er menuen:
NYTÅRSMENU 2009
***
SMÅ HAPSER TIL DRONNINGENS NYTÅRSTALE
Rejesnegle
Jordskokfritter
Jomfruhummerhaler
Dadler med pancetta
Champagne
***
FORRET
Mini-rösti med kammuslinger og thaibasilikumcreme
Serranoskinke m. mango i chiliolie
***
HOVEDRET
Vagtler med druer
Lammemørbrad med salat
Spinatmuffins m. rødløg og peberfrugt
Oksemørbrad m. svampe
***
DESSERT
Brændte figner i cognac m. råcreme
Chokolademousse med appelsin
***
Kaffe
Hjemmebagt kransekage
onsdag den 30. december 2009
Det bedste fra 2009
Her ved slutningen af 2009 er det på tide at gøre status over årets strikkeprojekter. Sidste år lavede jeg en liste over alt, hvad jeg havde strikket i årets løb. I år gør jeg det lidt anderledes. Jeg har kigget alle strikbilleder igennem og valgt det, som jeg selv synes er mest vellykket.
Jeg har deltaget i strik 12 projekter fra dit garnlager. Det har nu ikke formindsket mit garnlager noget videre - jeg har købt tilsvarende (eller mere) garn, så mit lager nu er større end nogensinde, men jeg skal nok få det brugt - ellers sælger jeg bare noget af det:-)
De foreløbige planer for, hvad jeg vil strikke i 2010 venter jeg lidt med til vi er kommet ind i det nye år.
Viften - er det suverænt bedste jeg har strikket i år. Design, pasform, garn og farve er i topklasse, og jeg har gået virkelig meget med den. Det er min allerbedste cardigan! Derfor overvejer jeg også at strikke mindst én mere i 2010 i en anden farve.
Amaya er én af mine yndlingscardigans. Den er fin hele året, fordi hulmønstret gør at den ikke bliver for varm. Jeg elsker den blå farve - det er en trøje, jeg vil slide op.
Cirkelvesten er sjov og hurtig at strikke. Den blev julegave til tre små piger i alderen 3-6 år. De er alle tre helt vilde med den. Jeg synes faktisk også, at den er rigtig fed og har overvejet, om man ikke kunne konvertere den om til voksenstørrelse.
Den lille babycardigan strikket i Noro Silk Garden blev bare så nuttet:-)
Jeg har strikket en del sokker til mig selv i 2009. De mest vellykkede er nok disse strikket i Koigu-garn. De ser ud som nye - selv om de er brugt og vasket igen og igen. Så det er nok den type sokkegarn jeg vil gå efter fremover.
Branching out - mit yndlingstørklæde, som jeg har gået virkelig meget med - både ude og inde.
Hvis jeg ikke får tid til at blogge i morgen, så vil jeg lige ønske alle de, der læser med her:
ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR!

tirsdag den 29. december 2009
Slut på julen
Efter anden juledag gider jeg simpelthen ikke se på julepynt mere, så nu er den fjernet. Her er gjort rent og en frisk buket tulipaner står og pynter og minder om, at om ikke så mange måneder er det forår:-)
Jeg havde planlagt en bytur i dag, men efter at have kørt rundt og rundt i Århus midtby sammen med hundrede andre bilister i jagten på en parkeringsplads, opgav jeg. I stedet parkerede jeg i nærheden af Jægergårdsgade og gik en tur. Her fandt jeg denne lille Babushka, og for at illustrere, hvor lille den mindste er, har jeg lagt en tændstik ved siden af den:-)
søndag den 27. december 2009
Strik til Michael
Min søde mand har på det bestemteste frabedt sig, at jeg strikker til ham.
Han husker, som han siger, endnu sin mors løse og kradsende strik, som han blev tvunget til at gå med, og det var ingen fornøjelse.
Jeg synes det er noget pjat, for i dag findes der helt andre lækre garntyper, og så må jeg indrømme, at min svigermor nok ikke er den bedste strikker. Nu starter vi derfor forsøgsvis i det små:-)
Så han fik et par hjemmestrikkede sokker i blød uld i julegave. Garnet er Fame fra Mark & Kattens. Jeg har strikket på pind 2 1/2 og det er en str. 41-43.
I skrivende stund har han dem på:-)
Drengesweater nr. 2 str. 4-6 år
torsdag den 24. december 2009
GLÆDELIG JUL
mandag den 21. december 2009
Award fra Lene
Jeg har fået en award fra Lene, og som altid er jeg mægtig glad for at få sådan en anerkendelse.
Jeg vælger at give den videre til de to kvinder, som jeg udover Lene, først kom i kontakt med her på bloggen - nemlig Tine og Gitte. Tak til Jer alle tre fordi I deler min glæde og begejstring over denne lidt nørdede hobby, som jeg aldrig tror jeg bli`r træt af:-)
I dag var sidste arbejdsdag inden jul for mit vedkommende. Jeg er netop blevet færdig med at strikke den allersidste julegave, og må indrømme, at nu glæder jeg mig til at strikke noget til MIG! Jeg mangler lige at få købt et par julegaver mere. Det er ikke noget jeg får stress over. Tværtimod vil jeg nyde det i morgen formiddag og glæde mig over en lang og(synes jeg selv)velfortjent juleferie, der varer lige til efter nytår.
onsdag den 16. december 2009
tirsdag den 15. december 2009
Tidlig julegave
Posten kom med en dejlig julegave, jeg har bevilget mig selv. Jeg så på flere blogge, at Ho-strik i en kort periode solgte alt deres garn -50%, og det var helt sikkert ikke til at stå for for én som mig med en rygrad som en regnorm:-) Især ikke, når jeg nu skal i gang med en masse Danielsen- og Isager-strik og Isager-garn er stort set aldrig på tilbud. Og jeg tør godt skrive det! Skal man bruge det tynde uldgarn, så synes jeg altså, at Isager-garn er lige en tand bedre end Supersoft og hvad det nu ellers hedder.
Pakken består af:
200 gram mintgrøn Twinni
200 gram chokoladebrun Twinni
200 gram antracitgrå alpaca/silkwool
Og så det rigtige guf:
200 gram Cherry Tree Hill
100 gram håndfarvet Casbah
Af de to sidstnævnte forestiller jeg mig, at jeg vil strikke lækre tørklæder/sjaler i lacestrik:-)
mandag den 14. december 2009
Drengesweater str. 4-6 år
Drengesweater strikket i Kaffe Fassett Regia sokkegarn på pind nr. 4. Garnforbrug ca. 250 gram i str. tvilling 4 år. Sidste år fik jeg strikket tvillingernes sweatre alt for korte, så jeg har faktisk strikket efter målene på en str. 6 år. Så kan de også passe dem et stykke tid, og jeg synes ikke, at det gør noget en drengesweater er lidt stor i det.
Egentlig havde jeg købt opskriften på Tora Frøseths "A boys life", og tænkt mig at strikke den. Jeg fik også strikket den næsten færdig, men indtagningerne, der er det, der gør trøjen flot, så grimme og helt forkerte ud. Jeg må ikke have forstået opskriften rigtigt(hverken på norsk eller engelsk). Jeg har dog ikke helt opgivet den - vil prøve en anden gang. Er der måske nogle, der har prøvet at strikke den ?
søndag den 13. december 2009
Julesøndag i Fandango
I dag var det tid at ønske pigerne fra Fandango Glædelig jul! De holdt ekstraordinært åbent for os fra strikkecafeen, og der blev serveret nisseøl, juleknas og nybagte æbleskiver. Det var rigtig hyggeligt at falde ned i en stol, strikke og snakke lidt imellem julegaveindkøbene(som jeg først startede på i dag!!!) Kjolen til venstre på billedet vil jeg rigtig gerne strikke, men først har jeg et par andre projekter eller tre, der venter:-) Jeg fik også købt garn til to cirkelveste og et hemmeligt projekt, der skal være færdigt inden jul. Gad vide om jeg når det!
fredag den 11. december 2009
Klar til julemarked
Ligesom Hannes er min bil også pakket og klar til i morgen bl.a med ovenstående filtede futter og baby-ragsokker i det lækreste håndfarvede cashmere-, silke- og uldgarn.
Det er så spændende om der kommer nogen forbi Riiskov Bibliotek og besøger os på julemarkedet:-)
Jeg har solgt strik på Bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard og på Trendsales, men aldrig på et julemarked. Èn ting er jeg dog sikker på - det skal nok blive sjovt:-)
torsdag den 10. december 2009
Alt vel
Jeg iler med et lillebitte indlæg om at alt her hos mig er fint!
Min intention var egentlig at lave et indlæg hver eneste dag i december måned. For det første fordi jeg synes, jeg har meget at fortælle og for det andet fordi jeg hastigt nærmer mig blogindlæg nr. 500 og besøgende nr. 100.000, og det skal da fejres:-) Men mere om det, når det er ved at være tid. Det bli`r nok først i 2010:-)
Men alt er altså helt fint her - blot juletravlt på den gode måde med besøg af børn og børnebørn, julefrokost med kolleger og julefrokost med familie, strik til julemarked og lidt julegaveindkøb ind imellem.
December er en dejlig måned, der går lynhurtigt, når man er voksen, men føles som år, når man er barn:-)
Og snart kommer der strikkerelaterede indlæg:-)
onsdag den 2. december 2009
Stygge streger
I går var jeg til reception på Aros i forbindelse med deres nye udstilling "Stygge streger", der også udkommer som bog. Læs mere her.
Skønne illustrationer af nogle af Danmarks bedste børnebogsillustratorer.
Egentlig er det for dårligt, at jeg kommer så sjældent på Aros. For det første fordi jeg bor så tæt på. For det andet fordi min datter arbejder der, så jeg havde lejlighed til at spise frokost med hende bagefter. Og for det tredje, så har de en skøn gavebutik med alle mulige dejlige ting. Jeg faldt pladask for Aspegren-nissen Timmo, der har en lillebitte Madam Blå i den ene hånd :-)

mandag den 30. november 2009
Hvorfor strikker hun så langsomt ?
Nogle har måske undret sig over, at der er så få strikrelaterede indlæg her på kanalen lige for tiden.
Det er ikke fordi jeg ikke strikker.
Tværtimod! Der bli`r virkelig strikket igennem:-) I bunkevis:-)
Lørdag d. 12. dec. fra 10-16 er jeg sammen med Hanne fra Tulipaner og tomater og flere andre kreative kvinder at finde i salen ved siden af Risskov Bibliotek, hvor vi sælger ud af vore kreative frembringelser.
Det er derfor jeg har travlt med at strikke - flere af hver slags.
Det er meget spændende, hvordan vores lille julemarked vil gå. Om ikke andet, så tror jeg at vi får en rigtig sjov og hyggelig dag.
Så kom forbi og hils på!

torsdag den 26. november 2009
Julerier
Jeg havde ellers tænkt, at jeg ville cykle mig en tur i dag. Men her i Århus stormer det bare helt vildt og indimellem pisker regnen ned, så i stedet har jeg fundet julepynten frem, og går og hygger mig med at pynte op.
Jeg har for ikke så længe siden købt en lille hylde til mit arbejdsværelse, hvor mine fine gamle dåser kan stå sammen med lidt julepynt. Patédåsen fandt jeg på et loppemarked i Frankrig i sommers.
Et lille fad i sølvplet købt på et loppemarked for nyligt. De turkise kugler med prikker er fra en gavebutik.De blå glaskugler med mønster og det turkise lys er fra Søstrene Greene.
To vidt forskellige engle og en julemand købt i år i diverse gave/indretningsbutikker i Århus.
onsdag den 25. november 2009
Kaffe
Julekalender
I øjeblikket vrimler Blogland med dejlige "Give aways". Jeg plejer aldrig nogensinde at vinde noget som helst, men i sidste uge vandt jeg en sød poster hos Jeanette Mariae, og til strikkecafeen i går hos Fandango vandt jeg sørme det skønneste Baby-alpaca fra Lang.
Så nu har jeg fået blod på tanden og deltager i Lavendels fine pakkeleg, der strækker sig over hele 24 dage i december. Kig ind hos hende og deltag i legen!
Så nu har jeg fået blod på tanden og deltager i Lavendels fine pakkeleg, der strækker sig over hele 24 dage i december. Kig ind hos hende og deltag i legen!
søndag den 22. november 2009
Tre bamser på rad
De tre Build a Bear bamser sidder og venter på et nyt hjem, hvor der er børn, som vil kysse, kramme og knuselske dem :-)
Med fjerde barnebarn på vej stopper jeg i år med at lave julekalender med 3 x 24 pakker. I stedet går jeg over til adventsgaver, der så kan blive lidt større(og bedre:-)
Build a Bear konceptet er(som det meste legetøj) rasende dyrt, men efter min mening rigtig godt og holdbart legetøj. Når man som jeg køber bamser og tøj lidt eller aldeles ubrugt på Trendsales til det halve eller en tredjedel af nypris, så bli`r det lige pludselig til at komme i nærheden af. Og her er stof til mange timers rollespilslege for både små drenge og piger :-)
Nu håber jeg bare ikke, at Mormors guldklumper kigger med på Mormors blog:-)
lørdag den 21. november 2009
Fishtail wristwarmers
onsdag den 18. november 2009
LIdt forskud på det der med j.....
Ligesom sidste år skal vi være sammen med Michaels familie i julen. Der er desværre ingen små børn - men voksne unge mennesker. Egentlig er vi ikke på gave med dem, så sidste år fik de bare en lille opmærksomhedsting - hver en strikket hue.
Og jeg har vist aldrig fået vist, hvordan de så ud juleaften. Et godt eksempel på, at den hue bare passer til alle typer og hoveder:-)
Og ja - jeg har fået tilladelse til at bruge billedet på min blog. I forvejen eksponerer de sig selv på Facebook og på egne blogs, så det var helt i orden:-)
søndag den 15. november 2009
Noro drengesweater
Lige inden Lund & Lund drejede nøglen om til deres butik, sikrede jeg mig nogle lækre garnrester til en meget nedsat pris bl.a 8 nøgler Noro Silk Garden. Noget af det er her blevet omsat til en lille drengesweater str. ca. 2 år. Det var nok ikke lige den farveskala jeg selv ville have valgt, men det var hvad der var tilbage:-) Egentlig synes jeg da også den er blevet meget fin i jordfarver med et stænk turkisblåt og lilla. Jeg har brugt 172 gram og strikket på pind 4 1/2. Ingen opskrift - lige ud af landevejen i glatstrik.
torsdag den 12. november 2009
Seje børneveste
Da jeg så den vest Nynne havde strikket efter opskrift fundet hos Gro Børnetøj, fik jeg straks lyst til at prøve at strikke den. Jeg strikkede den i str. 6 år i Hjertegarn Naturuld - det garn der er foreslået i opskriften - på pind nr. 7 og brugte 200 gram. Knappen er købt i Italien og giver et feminint touch til den rå vest :-)
Bagefter strikkede jeg en str. 4 år i Sandnes Fritidsgarn på pind nr. 6, for at prøve strikkefasthed mm i det garn. Her brugte jeg 100 gram og vesten vil så passe en 2-3 årig. Men jeg skal have strikket to veste mere i str. 4 år, og jeg tror, jeg vil foretrække Naturulden, der er mest blød og lækker.
Vesten kan ses med barn i på Nynnes blog:-)
Opskriften finder du her.
tirsdag den 10. november 2009
Stearinlyshygge
Et lille englespil med elge har fået lov at indtage en plads i stuen, selv om det endnu kun er november:-)
Vejret i dag indbyder absolut heller ikke til andet end indendørsaktiviteter. Det har stort set ikke rigtigt været lyst. Men indenfor kan man tænde masser af stearinlys! Dagens (hjemme)arbejde er overstået. Anden er sat i ovnen. Nu skal der nydes og hygges:-)
Nynne fortalte, sidst jeg talte med hende, at vores lokale garnbiks (Butik Himmelblå) sælger et sæt Knit picks til en særdeles fordelagtig pris her op til jul. Jeg manglede pind 6 og 7 - ikke at det er en pindestr. jeg tror, jeg kommer til at bruge ret tit, men lige nu har jeg to-tre projekter,hvor det er påkrævet. Så jeg drønede hen efter et sæt og med i posen kom også et par nøgler lækker tyk naturuld. Skal lige have brygget the, og så er det bare at kaste sig i sofaen:-)
Kan I alle have en rigtig god Mortensaften!
mandag den 9. november 2009
Kattestreger
Restehue
torsdag den 5. november 2009
Havenisserne
Herhjemme griner vi meget af Viasat-havenisserne. Så da jeg så denne hos Etcetera,og så ovenikøbet i yndlingsfarven, måtte jeg bare eje den. I første omgang var de udsolgt i turkis, men i går kunne jeg så hente et par, for der skulle jo være to:-)
De står nu i vinduet på mit arbejds/sy/strikkeværelse, der lige så stille er ved at blive indrettet næsten udelukkende i hvid/turkis og en anelse blåt. I øjeblikket kan man nemlig få rigtig mange boligting i den turkise farve, og ellers køber jeg alt, hvad jeg kan finde på loppemarkeder og i genbrugsforretninger:-)
onsdag den 4. november 2009
Repeat
Mens jeg lige overvejede, hvad jeg skulle gøre med Nannas kjole(jeg har nu besluttet, at jeg ikke gider trevle op, men vil forsøge at vride den i facon i våd tilstand, som Lene foreslår)fik jeg lige strikket en lille cardigan og et par pludderbukser mere.
Klassisk babycardigan fra Lene Holm Samsøes bog "Sødt og blødt". Strikket på pinde 3 1/2 i Extra fine Merino fra Drops i str. 0-3 mdr. Forbrug 128 gram.
Sådan en grå cardigan ser bare enormt kedelig ud indtil de fine perlemorsknapper med blomster bliver syet i. Så får den et helt andet udtryk :-)
Pludderbukser i str. 6-12 mdr. Strikket i Garnstudios Angora-Tweed fra Drops på pind 4. Forbrug næsten 150 gram. Og nu lover jeg, at der ikke kommer så meget babytøj før efter jul. Nu er det nemlig julegaver det gælder, og jeg er en smule sent på den i år, så strikkepindene kommer til at gløde:-)

søndag den 1. november 2009
På pindene netop nu
Jeg er i gang med at strikke en kjole til Nanna i Noro sokkegarn. Det er en helt enkel model(fra Fandango), så der er et langt glatstrikket stykke strikket på rundpind. Men det snor og vrider sig, så jeg er ved at blive tosset og tænker på, om den kjole overhovedet bliver pæn. Kan det være garnet? Er der nogle, der har erfaringer med pigekjoler f.eks "Fiona" eller "Topstykket"? Er det "normalt" at det ser så skævt ud? Retter det sig evt. når det bliver vasket?
Abonner på:
Opslag (Atom)