Viser opslag med etiketten February Baby Sweater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten February Baby Sweater. Vis alle opslag

onsdag den 16. september 2009

Elizabeth Zimmermann


I går aftes, da jeg surfede rundt og læste indlæg på de blogs jeg følger, blev jeg fuldstændig ophidset(på den gode måde-forståes), da jeg læste Jared Floods(Brooklyntweed)nyeste indlæg.
Han er blevet kontaktet af en familie, der ejer en trøje strikket af selveste Elizabeth Zimmermann. To generationer har rent faktisk brugt trøjen, og nu ville familien have den fotograferet af Jared.
Og hvilken trøje! Den dame kunne altså virkelig strikke! Det er en smuk, klassisk, enkel og tidløs cardigan særdeles smukt strikket. Især ærmerne er noget helt for sig selv. Jeg sad og nærstuderede billederne både i går og i dag, uden at det er lykkedes mig helt at regne ud, hvordan hun har strikket dem. Opskriften er aldrig offentliggjort. Men der er håb forude. I øjeblikket er dygtige strikkere plus hendes egen datter i færd med at genskabe opskriften. Jeg kan næsten ikke vente. Den trøje må jeg bare strikke!
Tænk Jer en gang - hvis en af Jeres trøjer opnår at blive brugt og passet omsorgsfuldt på af to generationer. Det fylder mig med ærefrygt. Fantastisk!
Til de læsere som ikke måtte vide hvem Elizabeth Zimmermann er, så har hun bl.a skabt klassikere som "February Baby Sweater" og "Baby Surprise Jacket", der bliver strikket over hele verden.

onsdag den 23. juli 2008

February Baby Sweater


Lyngfarvet babytrøje str. 1 år. Et bestillingsarbejde til en lille pige
Strikket i Debbie Bliss Baby Cashmerino på pind nr. 4.
Der gik nøjagtig 3 nøgler - 150 gram til den.
Det var en fornøjelse at strikke den - garnet er blødt og lækkert at strikke med og de nye KnitPicks er ganske enkelt fantastiske.

søndag den 18. maj 2008

Fik hun overhovedet strikket noget....

...i sin ferie ?
Ja da!
Et par dage inden vi tog afsted dumpede "Knitters Almanac" endelig ned i min postkasse efter at have været over en måned undervejs - bl.a havde den været en tur omkring Australien.
Det er nemmest at sidde med et lille strikketøj, når man kører bil,så helt i stil med Zimmermanns intentioner(hun strikkede den nemlig også,mens hun var på rejse)besluttede jeg at forsøge mig med den lille babytrøje i hulmønster.
Efter gennemlæsning af opskriften,ændrede jeg dog(som jeg også kan se de andre,der har strikket trøjen,har gjort)fremgangsmåden.Jeg har strikket trøjen nedefra og op, og ikke oppefra og ned,som hun egentlig foreslår. Selve grundmønstret synes jeg er ret genialt, for hendes udregninger kan sagtens bruges til større børn også.
Der gik en rest(ca. 1 1/2 nøgle) Indiecita alpaca i en yndig gammelrosa farve,som jeg havde fået af min nabo, til trøjen,der vil passe 0-3mdr. Strikket på pinde nr. 3. Den blev bare så lækker :-)
Den blev så gentaget i en brun udgave i Lucca Fino og i en blå udgave i Gepards cottonwool.


Jeg fandt et par garnbutikker i Italien, og derfor har jeg lært at garn hedder "rete" på italiensk. Jeg købte nogle nøgler fin merino-virgin-wool ca. 30% billigere end i Danmark, bl.a et par nøgler i denne friske grønne farve.
Fordi farven er så dominerende, strikkede jeg en helt enkel glatstrikket babycardigan, hvor eneste"udsmykning" er raglanindtagningerne og så de gule ugleknapper. Den er strikket på pinde nr. 3 1/2, og der gik ca. 100 gram garn til den. Den passer 0-3 mdr.

Det sidste jeg strikkede var denne lille bluse/vest med dansende mænd og koner. Den er strikket i Gepard Cottonwool på pinde nr. 3. Der gik 1 1/2 nøgle og en rest hvidt til. Blusen er en str. 1 år.