Viser opslag med etiketten Noro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Noro. Vis alle opslag
fredag den 31. august 2012
Noro drengesweater
Så blev Svends vuggestuesweater færdig!
Jeg har som udgangspunkt brugt masketallet fra Sys Fredens bog, men strikket bullen noget længere. Mine børnebørn er langlivede, så næsten alle opskrifter er for kortlivede:-) Noro Silk Garden er egentlig et hårdt garn med mange urenheder i, men efter vask bliver det dejlig blødt. Jeg tror både Svend og hans mor bliver glade og tilfredse med trøjen:-)
FAKTABOKS:
Design: Grundopskrift fra Sys Fredens : Små striber
Garn: Noro Silk Garden
Fra lager: Ja
Anvendt: 250 gram
Farve: Se billede
Købt hos: Fandango
Pinde: 4mm
Str. : ca. 2 år
søndag den 26. august 2012
Om at trevle op
Som I sikkert har erfaret, hvis I følger med her på bloggen, er jeg ikke ret vild med at trevle op. Mislykkede projekter bliver foræret væk, givet til genbrug eller kylet ind bagest i skabet. Men jeg har alligevel en grænse, når det gælder så dyrt garn som Noro Silk Garden.
For nogle år siden købte jeg 10 nøgler af dette garn, da der var tilbud på det hos Fandango. Jeg strikkede en trøje til Svend før han blev født. Den har han og især hans mor været meget glad for. Den blev brugt hver dag i vuggestuen, indtil den ikke mere kunne nøjes med at blive luftet, men trængte til en vask. Min datter tænkte ikke på, at det var uld, så den kom ud af vaskemaskinen igen i dukkestørrelse. Resten af garnet havde jeg brugt til at strikke en mildest talt mislykket perlestrikket bolero til mig selv. Den har jeg nu med møje og besvær trevlet op - det er nemlig ikke særlig let at trevle Noro-garn op, fordi tråden er så uens, så der blev bandet en del undervejs.
Nogle vil måske mene, at Noro Silk Garden er et alt for dyrt garn at bruge til en børnetrøje. Jeg har det sådan, at når det er en trøje både mor og barn er glade for, og den bliver brugt hver eneste dag, så skal det også være en lækker trøje, der er til at holde ud at have på. Og sammenligner man med en købt trøje - ja så får man altså en både billigere og bedre trøje. Faktisk kunne jeg godt finde på at købe garn til én til - en hættetrøje magen til Christines og i de samme farver som hendes.
onsdag den 30. maj 2012
Shopping
Da jeg vågnede i morges, havde jeg en frygtelig lyst til en shoppetur, så sådan blev det:-)
Jeg er i gang med at strikke hele to cardigans - Lyse nætter - dog med et andet mønster end opskriftens samt en lun helt enkel glatstrikket vintercardigan i Noro garn købt sidste år på tilbud i Fandango.
Men man kan aldrig få for mange cardigans - vel:-)
Så et besøg hos Tøndering Strik resulterede i indkøb af en opdateret version af Daffodil af Helga Isager samt garn i en smuk blå farve. Den første Daffodil-opskrift var der fejl i, så Helga har lavet en helt ny og omarbejdet udgave af opskriften. Måske bliver cardiganen ikke blå, men man skal jo købe garn for at få fingre i opskriften. Jeg kunne godt se en sommerlig udgave af Daffodil i råhvid eller gul.
Vel hjemme igen var der kommet mail fra Ho-strik med nogle uimodståelige tilbud bl.a på Højlandsgarn der udgår og erstattes af et næsten lignende garn. Derfor måtte Dankortet endnu en gang svinges, så der kom "en lille smule" garn til lageret:-)
mandag den 27. december 2010
Mr. Greenjeans 2
Jeg havde 10 nøgler Noro Silk Garden Lite liggende. Jeg havde lyst til at strikke med det, men vidste egentlig ikke hvad. Derfor gik jeg på Ravelry for at få lidt inspiration.
Flere havde strikket Mr. Greenjeans af dette garn. Jeg har strikket modellen en gang før, men da garnet(Lucca) fnulrede forfærdeligt efter første vask, har jeg stort set ikke gået med den. Modellen er der imidlertid ikke noget i vejen med. Den sidder rigtig godt på mig, så jeg gik fluks igang.
Mr. Greenjeans er en dejlig model - top-down - så du kan prøve undervejs, og når du er færdig, er du virkelig færdig:-) Der er kun nogle ganske få tråde at hæfte.
Den blev færdig juleaften, og er blevet præcis lige så dejlig som jeg forestillede mig. Den har hængt på mig lige siden og er bare skøn:-)
FAKTABOKS:
Design: Mr. Greenjeans af Amy Swenson
Garn: Noro Silk Garden Lite
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 400 gram
Farve: Se billede
Købt hos: Fandango
Pinde: Knit Picks nr. 4
Str.: xl (fordi jeg brugte tyndere garn og pinde end der står i opskriften)
Flere havde strikket Mr. Greenjeans af dette garn. Jeg har strikket modellen en gang før, men da garnet(Lucca) fnulrede forfærdeligt efter første vask, har jeg stort set ikke gået med den. Modellen er der imidlertid ikke noget i vejen med. Den sidder rigtig godt på mig, så jeg gik fluks igang.
Mr. Greenjeans er en dejlig model - top-down - så du kan prøve undervejs, og når du er færdig, er du virkelig færdig:-) Der er kun nogle ganske få tråde at hæfte.
Den blev færdig juleaften, og er blevet præcis lige så dejlig som jeg forestillede mig. Den har hængt på mig lige siden og er bare skøn:-)
FAKTABOKS:
Design: Mr. Greenjeans af Amy Swenson
Garn: Noro Silk Garden Lite
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 400 gram
Farve: Se billede
Købt hos: Fandango
Pinde: Knit Picks nr. 4
Str.: xl (fordi jeg brugte tyndere garn og pinde end der står i opskriften)
tirsdag den 14. december 2010
Nye bøger - nyt strikketøj
Der er kommet to nye bøger mere til min samling af strikkebøger:
Strik a la carte i anden udgaven fra Marianne Isager og Style af Jenny Watson udelukkende med designs strikket i Noro-garn.
Både min anden "Vifte" og "Syren" af Annette Danielsen ligger lidt stille og frister ikke rigtig til at strikke på - sidstnævnte nok mest fordi det er en decideret sommercardigan.
Men så kan man da bare starte på noget nyt - eller hva?
Jeg havde 10 nøgler Noro Silk Garden Lite til at ligge, og er nu startet på en top-down cardigan.
Det garn er altså bare for lækkert!!!
lørdag den 27. november 2010
Lidt lunt til lille Svend....
....så han ikke fryser i vuggestuen:-)
Svends mor klagede over, at de uldveste jeg havde strikket til ham var blevet alt for små. Det samme var alle de små uldsokker samt en perlestrikket trøje.
Jeg har strikket en ny vest efter den sædvanlige opskrift i Rowan Wool 4 ply på pinde nr. 3 1/2. Der gik knap 100 gram til en vest i str. 9-12 mdr.
Garnet har jeg vundet hos Vilma:-)
I min gavekasse fandt jeg yderligere to veste i uld/bomuld, to par filtede uldfutter og en dejlig blød luksustrøje i Noro Silk Garden - alt sammen noget, jeg strikkede sidste år før han blev født:-)
Det hele blev afleveret i dag, så han kan holde sig varm. For der er godt nok koldt og rigtig meget sne her i Århus.
Svends mor klagede over, at de uldveste jeg havde strikket til ham var blevet alt for små. Det samme var alle de små uldsokker samt en perlestrikket trøje.
Jeg har strikket en ny vest efter den sædvanlige opskrift i Rowan Wool 4 ply på pinde nr. 3 1/2. Der gik knap 100 gram til en vest i str. 9-12 mdr.
Garnet har jeg vundet hos Vilma:-)
I min gavekasse fandt jeg yderligere to veste i uld/bomuld, to par filtede uldfutter og en dejlig blød luksustrøje i Noro Silk Garden - alt sammen noget, jeg strikkede sidste år før han blev født:-)
Det hele blev afleveret i dag, så han kan holde sig varm. For der er godt nok koldt og rigtig meget sne her i Århus.
søndag den 29. august 2010
Lamina repeat
Jeg har strikket endnu et Lamina-tørklæde.
Jeg synes det mønster er så fint.
Denne gang er det strikket i Noro Silk Garden, og det er blevet blødt og lækkert.
Jeg kan simpelthen ikke lave tørklæder/sjaler nok her til vinter. For det første skal jeg beskytte den nye tynde hud på min hals, og for det andet vil jeg gerne skjule, hvor grimt det ser ud lige nu. Så løsningen er simpelthen en masse tørklæder/sjaler, der passer til alt mit tøj, og de må endelig ikke kradse:-)
FAKTABOKS:
Design : Lamina af Karen S. Lauger
Garn: Noro Silk Garden
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 150 gram
Farve: Lilla
Købt hos: Fandango
Pinde: Knit Picks 4 1/2
Str.: One size
Her kommer lige på opfordring opskrift på pulsvarmerne igen!
IRENES PULSVARMERE - OPSKRIFT
Garn : Drops Merino Ekstra Fine eller noget tilsvarende garn
Slå 50 masker op på pinde nr. 3
Opslagspind: Fordel maskerne på 3 pinde imens du strikker 2 vrang 3 ret. Sæt evt. 1 maskemarkør ved starten af omgangen.
Pind 1 og 2 :Fortsæt 2 omgange mere med vrang over vrang og ret over ret.
Pind 3 : 2 vrang, 1 maske løs af, 2 ret, træk den løse maske over de to retstrikkede masker. Fortsæt på samme måde omgangen rundt.
Pind 4 : 2 vrang, 1 ret, slå om pinden, 1 ret. Fortsæt på samme måde omgangen rundt.
Disse 4 pinde danner snoningsmønstret.
Næste pind strikkes derfor som pind 1 : 2 vrang, 3 ret.
Jeg strikkede 10 snoninger, men hvis du vil have pulsvarmerne kortere strikker du bare færre.
Tommel: strik 2 vrang, 3 ret indtil der mangler 5 masker på den tredje pind i omgangen. Disse 5 masker lukkes af. På næste omgang slås der 5 nye masker op over de aflukkede masker, og der fortsættes i mønster på samme måde indtil du synes pulsvarmerne er lange nok. Jeg strikkede 4 snoninger mere efter tommelen og lukkede derefter løst af.
Hæft ender og dine pulsvarmere er klar.
Hvis du er til pynt kan der hækles musetakker både forneden og foroven på pulsvarmerne i en anden farve.
mandag den 2. august 2010
Noro - garn
Er du til det skønne flerfarvede Noro - garn, så har Butik Fandango her i Århus et virkelig godt tilbud lige for tiden. Det er et smukt og slidstærkt garn, der har mange anvendelsesmuligheder.
Jeg har bl. a strikket en cardigan til mig selv, børnetrøjer og - veste. Garnet kan af og til virke lidt hårdt at strikke med, men det bliver fantastisk blødt efter en vask. Så det kan betale sig at tænke i julegavebaner allerede nu, hvis du selv skal strikke:-)
Jeg har været inde og hente en portion:-)
torsdag den 14. januar 2010
På bunden af strikkekurven....
....lå disse små babysokker, der bare manglede at få hæftet ender. Det er nu gjort. Jeg har ryddet op i mine to strikkekurve. Udover sokkerne lå der et halvt færdigstrikket rygstykke til en vest. Det er trevlet op og blevet til sirlige garnnøgler, for jeg synes ikke rigtigt om den vest alligevel.
Havde ellers troet jeg kunne fremvise en færdig vest. Jeg har nemlig strikket "Scraps" vesten - ikke i det anbefalede uldgarn, men i Noro Silk Garden, og den kom mildelst talt til at se mystisk ud. Så den er forvist til et mørkt hjørne, hvor jeg ikke kan se den og bliver også på et tidspunkt trevlet op.
Tilbage i den store strikkekurv ligger nu en halvfærdig grå cardigan, som jeg heller ikke er sikker på at jeg gider, et halvfærdigt lyseblåt babytæppe og så kjolen, som er den jeg strikker på lige nu. Håber da, at der er noget af det der dur:-)
Havde ellers troet jeg kunne fremvise en færdig vest. Jeg har nemlig strikket "Scraps" vesten - ikke i det anbefalede uldgarn, men i Noro Silk Garden, og den kom mildelst talt til at se mystisk ud. Så den er forvist til et mørkt hjørne, hvor jeg ikke kan se den og bliver også på et tidspunkt trevlet op.
Tilbage i den store strikkekurv ligger nu en halvfærdig grå cardigan, som jeg heller ikke er sikker på at jeg gider, et halvfærdigt lyseblåt babytæppe og så kjolen, som er den jeg strikker på lige nu. Håber da, at der er noget af det der dur:-)
søndag den 15. november 2009
Noro drengesweater
Lige inden Lund & Lund drejede nøglen om til deres butik, sikrede jeg mig nogle lækre garnrester til en meget nedsat pris bl.a 8 nøgler Noro Silk Garden. Noget af det er her blevet omsat til en lille drengesweater str. ca. 2 år. Det var nok ikke lige den farveskala jeg selv ville have valgt, men det var hvad der var tilbage:-) Egentlig synes jeg da også den er blevet meget fin i jordfarver med et stænk turkisblåt og lilla. Jeg har brugt 172 gram og strikket på pind 4 1/2. Ingen opskrift - lige ud af landevejen i glatstrik.
lørdag den 24. oktober 2009
Noro Babycardigan
søndag den 14. december 2008
Cardigan i Noro Silk Garden
Klassisk glatstrikket cardigan med v-hals. Strikket i Noro Silk Garden på pind 4 1/2.
Der gik 450 gram til den. Opskriften er et miks af flere forskellige.
Jeg er virkelig glad for den og synes, den er rigtig fin i farverne. Den blev lidt længere i vask og det gjorde ærmerne desværre også, men det bliver jeg nødt til at leve med. Fornemmer allerede nu, at det bliver yndlingstrøjen. Den kommer til at hænge på mig evig og altid. Jeg har ikke helt fundet ud af endnu, om jeg vil have knapper i. Jeg knapper jo næsten aldrig en trøje - kun den øverste knap, så foreløbig bliver den lukket med denne lille stofrose, som jeg købte på Ridehusets julemarked.
lørdag den 13. december 2008
mandag den 8. december 2008
Noro Silk Garden
Jeg ved ikke, om nogle af Jer kan huske, at jeg begyndte at strikke en cardigan fra "Fitted knits" i Kochoran garn. Grunden til, at jeg endnu ikke er blevet færdig med den, er, at det er en ommer. Den ligger og venter på, at jeg orker at trevle den op. Modellen er der intet i vejen med - den vil jeg meget gerne strikke en gang, men garnet er simpelthen for tykt, så nu har jeg bestilt en strikkebog, hvor der er en opskrift, som passer til Kochoran-garn.
Desuden er jeg ved at være lidt træt af julegavestrik. Jeg mangler stadig en tvillingesweater og 2-3 par pulsvarmere. Men i stedet er jeg gået i gang med det Noro Silk Garden Michael havde med hjem fra USA. Det bliver til en helt klassisk cardigan med rund hals. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes, at farverne er lidt for skrappe :-)
onsdag den 5. november 2008
Nyt på pindene
Jeg har tænkt rigtig meget over, hvad jeg skal strikke af mit lækre garn, og nu tror jeg første projekt er på plads. Ingen af de opskrifter jeg har set med Kochoran-garn er faldet i min smag. Nu har jeg besluttet at strikke en enkel og klassisk model - en cardigan/jakke fra bogen "Fitted knits". Og der var ikke langt fra den beslutning til handling.....
Egentlig burde jeg strikke nogle af alle de julegaveprojekter, jeg har planlagt. Men i dag hørte selvdisciplinen op - jeg måtte simpelthen strikke bare en lille smule med Kochoran-garnet :-) Det er vidunderligt blødt og lækkert garn og farverne er helt fantastiske, så det tegner lovende....
Og nu har jeg slet ikke lyst til at strikke på andet.....
søndag den 26. oktober 2008
Luxurious Yarn
Michael fortalte, at ekspeditricen i den amerikanske garnbutik ikke troede, at han helt seriøst var interesseret i at købe garn. Han startede med at sige, at han skulle have noget luksusgarn til sin kone, og at jeg havde nævnt noget, som hed Noro. Derfor hev hun pligtskyldigt en pose Noro Silk Garden ned og viste ham. Der var 10 nøgler i posen, og han sagde så, at han gerne ville have de 10 nøgler. Hun troede ikke sine egne ører ! Men da hun forstod, at han mente det og ovenikøbet ville købe mere, kan det nok være, at hun begyndte at flå garn ned fra hylderne og vise ham.
Udover de 10 nøgler Noro har jeg fået 4 bundter fin merinould, 6 nøgler Panda Silk - en blanding af bambus, merinould og silke og endelig det helt luksuriøse : 4 bundter med en blanding af babyalpacca, silke og cashmere.
Og det allerbedste er, at Michael måske skal derover om en måned igen, hvilket betyder, at jeg kan give ham en indkøbsliste med. På den anden side, så har jeg altså nu så meget garn, at jeg sådan set ikke decideret mangler noget - i hvert fald ikke det næste halve års tid:-)
mandag den 20. oktober 2008
Noro - Kochoran
Posten havde endnu en pakke med.
Han er en populær mand her på matriklen :-)
Anne - én af de læsere, som følger min blog, skrev til mig. Hun havde fået Noro Kochoran-garn til 2 trøjer, og synes kun at hun havde brug for én. Så hun tilbød mig den ene portion til en yderst fordelagtig pris, og det var da helt umuligt at sige nej til.
Så jeg har fået 800 gram Kochoran-garn 50% uld-30%-angora-20% silk - nok til en hel trøje i nøjagtig samme farveskala som det lille tørklæde jeg strikkede.
Jeg har surfet rundt på nettet efter opskrifter til Kochoran-garn, men der er ikke rigtig nogen, som tiltaler mig. Det er tykt garn til pinde 5-6, og da garnet er multifarvet, skal det nok være en forholdsvis enkel model. Det ender nok med, at jeg laver min egen opskrift eller bruger ên fra "Fitted knits".
Er der nogle, der har ideer eller forslag til, hvordan min trøje skal se ud, må I meget gerne skrive.
Jeg glæder mig frygteligt til at strikke i det lækre garn.
torsdag den 21. august 2008
Kochoran
Jeg har haft mange overvejelser omkring, hvad jeg skulle strikke af mit Noro-garn.
Jeg købte 100 gram Kochoran - 50%uld-30%angora-20%silke og det kostede 155kr. Derfor skulle det absolut være et eller andet luksuriøst :-)
Jeg endte med at beslutte mig for et halstørklæde. Sådan et - der også kan bruges indendørs til et af mine sorte outfits og få det til at ligne en million.
Men hvordan skulle det strikkes ?
Jeg prøvede dobbelt perlestrik, alm. perlestrik og forskellige hulmønstre, men der var ikke rigtig noget af det, der duede. Garnet er nemlig ret tykt og ujævnt i tykkelsen - det er bl.a det, der gør det lækkert.
Til sidst slog jeg 16 masker op på pind nr. 5 og strikkede bare retstrik, men med en flot kant hugget direkte fra Hanne Falkenberg. Garnet er så smukt i farvespillet, at jeg synes, det kræver et enkelt design, og for at få halstørklædet langt nok, var det nødt til at være smalt.
Det er noget rigtig lækkert garn at strikke med, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg prøver det - overvejer faktisk en hue i et helt enkelt design.
Det tog kun en aften at strikke det, og jeg synes det er blevet smukt. Glæder mig til at bruge det :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)