Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag

søndag den 18. marts 2012

Downtown Abbey

Jeg er vild med serien Downtown Abbey og kan anbefale den varmt. Anden sæson sendes fra i aften af på DR1.
Ligesom Fynpige kunne jeg ikke vente, så jeg har købt den på dvd for et stykke tid siden:-) Jeg kan røbe så meget, at sæson 2 er mindst lige så dramatisk som den første. Den byder på fremragende skuespilpræstationer i stort set alle roller. Herhjemme er én af yndlingspersonerne Enkefruen, der spilles af Maggie Smith - Hun er fuldstændig fantastisk. Tænk Jer - hun er 77 og bliver bare bedre og bedre. Derudover er serien utroligt smukt filmet. Det er en nydelse at se på billederne af landskaber og interiører. Så det er dejligt, at der også kommer en tredje sæson:-)
Følger du ikke med i serien, er der lejlighed til at starte nu:-)

lørdag den 7. februar 2009

Nannas benvarmere


Jeg tror det er første gang, jeg har hele fem strikkeprojekter i gang samtidig. Det er en lille smule stressende, fordi jeg så føler, at jeg ikke rigtig får noget færdigt, men samtidig er der strik til enhver lejlighed, og det er godt nok. Efter de sædvanlige lørdagsindkøb, fyldning af vaskemaskine samt en lettere soignering af huset, blev det endelig knitting-time. Nannas benvarmere blev færdigstrikket her i eftermiddag til en gammel Sherlock Holmes-krimi. De er strikket på pind 3 1/2 i lilla Lana Grossa Big Merino Wool. Opskriften er fra "Kæk og klassisk børnestrik".

søndag den 9. november 2008

Efterårssøndag


Sådan en novembersøndag med regn og rusk er det perfekte afsæt for yndlingsbeskæftigelsen strik. Når der så ovenikøbet er "Gensyn med Brideshead" i fjernsynet - jeg bliver aldrig træt af Jeremy Irons perfekte upperclass-engelsk :-) og manden sidder med sin computer i sofaen overfor, så kan det næsten ikke blive bedre! Der er også nybrygget kaffe, nybagte boller og et lille stykke chokolade:-)
Råhygge!
Samtidig med Noro-cardiganen har jeg gang i flere julegaveprojekter.
Her en klassisk drengesweater i glatstrik med et lille fairisle-mønster. Nemt strikketøj når man også skal holde øje med Sebastian, Julia, Cordelia og ikke mindst Charles Ryder.

lørdag den 19. juli 2008

A damned good cup of coffe - and hot!


Samtidig med et glædeligt gensyn med to af mine yndlingsserier - X-files og ikke mindst Twin peaks - blev der strikket søde små babyfutter. Og der bliver jo hele tiden født børn, så de skal nok finde anvendelse:-)

mandag den 10. marts 2008

Den blodrøde rubin


Fik startet på Oskars trøje i går aftes. Det er endnu en model fra Sys Fredens "Små striber". Den bliver strikket på tværs i ret, så det er endnu et nemt fjernsynsstrikketøj. Jeg nåede næsten det ene ærme,mens jeg så "Sally Lockhart og den blodrøde rubin". Egentlig ærgerligt, at de først sendte filmen så sent(kl. 22).Den er bygget over Phillip Pullmans bog "Den blodrøde rubin", som er for børn/unge fra 12 år,og filmen kunne også sagtens ses fra den alder,så det var synd.

lørdag den 16. februar 2008

Drageløberen


Michael fangede lige Silke og mig.
Silke ser helt statelig ud her, men hun er altså bare en legesyg og uvorn teenage-kat:-)

I torsdags var jeg i biografen sammen med min læsegruppe og se "Drageløberen". Det var rigtig hyggeligt og filmen var også god, men jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at den var ligeså bevægende som bogen. Det skyldes måske, at jeg kendte handlingen på forhånd.