Forsømt....

....det er hvad min blog bliver. I øjeblikket får jeg kemo hver torsdag. Der skal tages blodprøver om onsdagen. Tirsdag går jeg til psykologsamtaler og så er jeg som regel sløj et par dage om ugen også. Så desværre orker jeg ikke at få skrevet blogindlæg, selv om jeg frygtelig gerne ville og har masser at skrive om. Måske er der håb om, at det bliver lidt bedre, for min medicin er netop blevet reguleret, så jeg ikke skulle have så mange smerter mere. Nu må vi se:-) Jeg forsøger stadig at få læst alle Jeres blogindlæg, men får ikke kommenteret så meget, som jeg gerne ville. Jeg er meget glad for, at der stadig er trofaste læsere - ja der er ovenikøbet kommet nye til. Velkommen til Jer!

I fredags var Ærkeenglen og jeg for første gang inviteret til middag hos yngstesønnen Alexander og hans kæreste Sara. Der skulle selvfølgelig en buket blomster med til Sara. Imens buketten bliver bundet, står jeg og beundrer nogle fantastiske kæmperoser, der ligner marcipan :-) Pludselig kommer butiksindehaveren hen til mig, tager én af de smukke roser og siger, at den skal jeg have. Jeg var rørt til tårer. Sådan en gestus kan jeg leve højt på i flere dage efter. Og så havde vi også en rigtig hyggelig aften sammen med Sara og Alexander og Saras forældre. Alexander havde bl.a. lavet en fantastisk god ratatouille og en lækker rødbedetsatziki. Han skal nok blive lige så god som sin far til at lave mad:-)

Prinsessebesøg

I forgårs havde jeg besøg af Prinsesse Daniella og hendes forældre. Det var bare så hyggeligt:-)

Guldklumperne

Mens jeg var på hospitalet fyldte Oskar og Villads 7 år, så jeg fik lov til at smutte fra hospitalet i et par timer, så jeg kunne deltage i deres fødselsdagsbrunch. De fire søskende er normalt som en sæk fyldt med lopper:-) Så at skyde et billede med alle fire børn er stort set umuligt. Men se blot her! For en gangs skyld lykkedes det:-)

Min kønne datter og Svennemand.

Så gik der tid med det.....

Næsten en hel måned uden et blogindlæg. Det er vist aldrig nogensinde hændt før. Det er bestemt heller ikke med min gode vilje, det er blevet sådan. Men jeg har været så forfærdelig syg, at jeg har måttet koncentrere al min energi og mine kræfter på at komme ovenpå igen. Derfor har der kun været overskud til det allervigtigste - nemlig min familie. Denne gang var det mine nyrer, det gik ud over - de fungerede faktisk slet ikke. En tur på hospitalet - 6 liter saltvand ind med drop og to poser blod - så var jeg oppegående og så god som ny igen - blot helt ufattelig træt. Det er fantastisk så effektive og dygtige de er på Kommunehospitalets onkologiske afd. - jeg er fuld af respekt og beundring. Nu SKAL jeg drikke mindst tre liter væske hver dag. Det er rigtig meget! Jeg er ikke god til det - glemmer det alt for tit! Nu har jeg også rigtig meget lyst til at blogge igen. Og jeg har meget at blogge om:-) Der er blevet flere strikting færdig. Og der sker andre spændende ting her på matriklen. Så jeg håber I hænger på alle mine trofaste læsere:-) Den her slags indlæg plejer at være ledsaget af et blomsterbillede. Men det skal ikke være så konservativt og forudsigeligt altsammen :-) Så i stedet kommer her et dejligt billede af to mænd jeg elsker højt!

Nedtrykt

Laaang blogpause. Jeg har simpelthen ikke haft lysten til at blogge, selv om der er masser af blogindlæg, der trænger sig på. Det er nok ofte et glansbillede af mit liv jeg viser verden udadtil, ellers ville bloggen nok også blive forfærdelig trist at læse. Jeg prøver på, at holde sygdommen ude af bloggen, men den er så stor en del af mit liv, at en gang imellem er jeg nødt til at skrive lidt om den. Sandheden er, at det er ufattelig hårdt at leve med en uhelbredelig cancersygdom. Bag bloggen bliver der grædt syndfloder af tårer. Det er hårdt at holde gejsten oppe - at være positiv og optimistisk. Nogle gange kan jeg næsten ikke mere. Jeg bliver forfærdelig ked af det, når det bliver antydet, at det er min egen skyld, at jeg er syg. Jeg skulle ikke have røget eller drukket rødvin. Jeg skulle have levet mere sundt og dyrket mere sport. Men jeg bliver frygtelig vred, når samme personer ikke under mig et enkelt glas vin hver 14. dag ejheller det daglige stykke kage, som stort set er den eneste mad, der smager "rigtigt". Som om disse små synder gjorde nogen som helst forskel! Jeg har fået en ny omgang med 3 gange taxotere-kemo. Ny skanning. Vente- vente på svar, der desværre viste, at nu duer den her gift heller ikke mere. Jeg er straks blevet sat over på en ny slags kemo - nu hedder giften vinorelbine. Det er den fjerde slags jeg prøver, og det eneste jeg drømmer om, er at få en kemofri pause, hvor jeg kan komme en tur ned i varmen til mit elskede Italien. Lige nu trænger jeg til små oplevelser, adspredelser og overraskelser. Endnu en gang må jeg prøve at hive mig selv op i mit tynde, pjevsede hår:-) Det skal nok lykkes - igen! Livet er jo skønt - næsten uanset hvad:-) I får lige et billede af én af mine engelske roser, der lige er sprunget ud. De er lige så yndige som sidste år og dufter helt vidunderligt.

20 år

Sådan en kæmpestor smuk buket får man af sin elskede Ærkeengel, når man har været gift i 20 år :-)

Jeg ventede og ventede....

....og ventede - hele dagen i går! Min søn ringede til mig 20 minutter i otte om morgenen og fortalte, at nu var den lille Prinsesse på vej - tre uger for tidligt. Hun ankom først 16.29, så det var hårdt for moderen, men vil jeg tro alle smerterne og strabadserne værd. For hun er selvfølgelig noget af det yndigste. Lillebitte - kun 47 cm lang og 2700 gram med de sødeste alfeører, kyssemund og sort hår. Jeg skal ud og besøge hende igen i eftermiddag og se om jeg ikke kan snuppe et billede af hende med åbne øjne. På billederne her er hun kun tre timer gammel og sikkert meget træt efter en hård fødsel.

Gode nyheder

Efter at jeg nu har fået tre behandlinger med den skrappe kemo taxotere med tre ugers mellemrum, fik jeg foretaget en CT-skanning, hvorefter det blev evalueret om kemoen havde virket.
Lægesamtalen med resultatet forelå i mandags.
I et halvt år har det været nedtur på nedtur - den ene negative besked efter den anden, så mine forventninger var ikke høje.
Jeg var så hamrende nervøs søndag aften, at jeg måtte have et glas vin - noget jeg ellers efterhånden får ret sjældent:-) Det resulterede i alt for høje levertal dagen efter, men det morede sygeplejersken sig bare over. Hun under mig det godt:-)
Naturligvis håbede og krydsede jeg fingre for, at canceren ville være sat i stå, for jeg synes, at jeg havde fået det bedre, men tro på det turde jeg ikke.
Og så viste det sig at være så meget bedre!
Metastaserne var ikke bare sat i stå - de var også skrumpet!!!
Nu skal man ikke af den grund tro, at jeg nogensinde bliver rask, for det gør jeg ikke. Men kemoen kan købe mig lidt mere dyrebar tid, og det er så vigtigt for mig :-)
Ærkeenglen og jeg er så glade!
Alligevel har jeg det halvskidt i dag efter den fjerde omgang kemo i mandags, og derfor bli`r det ikke til så mange kommentarer eller indlæg her på bloggen. Men jeg ved jo også, at i næste uge får jeg det bedre, så påsken skal nok blive god :-)

Can Blau - byens bedste tapas

På min fødselsdag i fredags var vi på Can Blau - en spansk tapasbar/restaurant og spise frokost. Min søn er kokkelærling på stedet, så han lavede næsten al maden til os, og jeg skal love for, at vi fik lov til at smage på mange lækkerier:-)

Ristede saltede mandler.

Verdens dyreste skinke fra ibiriske sortfodssvin.

Kødretterne her ovenover er dem Ærkeenglen fik, så jeg kan desværre ikke huske, hvad det var:-)
Mine egne favoritter fik jeg desværre ikke fotograferet. Det var "Comte suppe med ristet kammusling og løgmarmelade" - en yderst velsmagende suppe lavet på bl.a den franske Comte-ost og "Røget laks med rødbede, youghurt, basilikum og eukalyptus" - laks der smeltede på tungen og med et overraskende men genialt tilbehør.
Can Blau er en hyggelig restaurant med en afslappet atmosfære.
"Drengene" derinde elsker at "lege" og eksperimentere med maden og servere den i nye og overraskende sammenhænge. Hvad mener I f.eks. om sennepsis - små kugler frossen sennep, der smagte forrygende.
Konceptet med småretter er alle tiders - dels kan man få lige præcis så lidt eller meget, som man kan spise og dels kan man smage en masse forskellige retter.
Hvis I kommer til Århus kan jeg bestemt anbefale restauranten, men husk at bestille bord - den er særdeles populær

Fødselsdag x 2

I dag er det min fødselsdag:-)
Jeg har fået de yndigste blå anemoner.......

.....af min elskede lille blåøjede dreng.

Det er også hans fødselsdag i dag. Han fylder to år og er den kæreste og mest charmerende lille fyr:-) Han elsker biler, og jeg havde den store fornøjelse at være på café sammen med ham og hans mor i formiddags.
Læg lige mærke til at Mormors Strik er i Mormorstrik:-)
Ellers har dagen indtil nu budt på dejlige hilsener og gaver - bl.a blomster, bøger, nye sko og ny neglelak samt en lækker frokost sammen med Ærkeenglen på "Can Blau" - den tapasrestaurant, hvor min søn er i kokkelære(mere herom senere).

Og lige om lidt er det at jeg trækker lod om det lilla håndfarvede garn!
Random org. trak nr. 40 - og det er LOUISE DALKÆR MØLLER.
Vil du sende mig din adresse Louise:-)

Mit kommende barnebarn...

......bliver en lille pige:-)
Og det var dét, der fik mig i gang med at strikke igen, efter at jeg i starten af januar ikke havde rørt en strikkepind i tre uger.
Jeg glæder mig helt vildt til hendes ankomst i starten af juni, men jeg glæder mig bestemt også til alle de små kjoler jeg så kan få lejlighed til at strikke:-)
Der blev nogle nøgler garn til overs fra den gammelrosa bluse, så jeg lagde ud med at strikke en lille djævlehue efter Christines gode opskrift. Jeg har strikket i str. 3-6 mdr., så den passer til efteråret.

Jeg har også købt bogen "All you knit is love", som Ann har strikket flere modeller fra. Jeg vil helt sikkert strikke den lille hættebluse - måske i det antracitgrå Uld-Angora fra Karen Noe og med rosa lommer.

Bedårende buketter

Jeg tror ikke, at der er nogen der læser med her, der er i tvivl om, at jeg elsker blomster.
Jeg har altid en buket blomster stående på mit skrivebord.
Jeg sætter vældig stor pris på at få foræret en buket.
Jeg nyder i den grad at se på en smuk buket, og mine fotomapper bugner af blomsterbilleder:-)
Michaels kusine og mand har sendt mig denne bedårende buket - en ren farveeksplosion, som man kun kan blive glad af at se på.

Sprøde tulipaner fra en kær veninde.

Yndig buket fra Lene i romantiske tøsefarver.

Andre af strikkesøstrene har sørget for, at jeg får sendt en buket i ny og næ i de næste uger, og det er simpelthen alletiders idé, at man får en buket ad gangen og ikke mange på én gang.
Derudover blev jeg begavet med chokolade. slik, økojuice, maskemarkører og en fin halskæde i Irene-farven.
Tusind tak I søde væsener!
Læg lige mærke til, at det er håndlavede bolcher fra Møn(jeg er født på Møn):-) De smager da selvfølgelig meget bedre end andre bolcher:-)Men man skal åbenbart ikke spise for mange:-)

Et spinkelt håb

Halvandet års uafbrudt sygdom.
Opslidende og udmarvende stråle- og kemobehandlinger.
Nederlag på nederlag på nederlag.
Da mit lårben så brækkede først i december kunne jeg bare ikke mere.
Jeg tror, jeg fik et mindre sammenbrud.
I starten forsøgte jeg at skjule det for familie og venner.
Et par dage inde i det nye år, gik det helt galt.
Jeg mistede mit gode humør.
Jeg mistede lysten til både at blogge og strikke - ja til alt - og bare græd og græd hele dagen.
Jeg kunne simpelthen ikke komme op af det sorte hul jeg befandt mig i.
Det er imidlertid helt overvældende, at der er så mange dejlige mennesker rundt omkring mig, der gerne vil hjælpe og støtte. Jeg er bare ikke god til at bede om hjælp eller tage imod hjælp.
Det er så rørende og helt fantastisk, at der er så mange, der gerne vil hjælpe, støtte og bede for mig, og så skulle jeg da være et skarn, hvis ikke jeg forsøgte at tage mig sammen og mønstre en smule optimisme.
På mandag starter jeg en ny skrap kemo-kur, men tør næsten ikke håbe på, at den virker.
Jeg vil forsøge så småt, at komme i gang med at blogge igen og også kommentere på Jeres indlæg, som bestemt er blevet læst hver dag:-)
Humøret er stadig ikke det bedste og tårerne flyder stadig let.
Det tager tid at kravle op af det hul, men min stædighed er ved at vende tilbage, så på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes.
I morgen kommer mine kære strikkesøstre - de plejer nok at kunne muntre mig op:-)

Den skønneste gave

Jeg havde ønsket mig den!
Men troede ikke at jeg fik den!
Ærkeenglen forkæler mig:-)

Den er mindst lige så skøn som jeg forestillede mig:-)

Hjemme bedst !

Jeg er hjemme igen, og det har jeg faktisk været i et par dage. Men jeg har været meget træt, og har derfor benyttet lejligheden til en lille pause fra bloggen. Operationen forløb ganske ukompliceret, og jeg er oppe og går med krykker nu. Der venter dog et langt genoptræningsforløb. Det værste i den forbindelse er, at jeg ikke må køre i bil i tre måneder - heller ikke som passager!!!
Derfor kom jeg også hjem i en ambulance, og jeg ville ønske, at jeg havde haft mit kamera og kunnet tage et par billeder. Ærkeenglen havde tændt stearinlys i alle vinduer i vores lille landhus, så det var indbegrebet af romantik og varme. Da de to hærdebrede ambulance-mænd kørte båren med mig ind i huset, udbrød de spontant: "Nej, hvor bor du hyggeligt!"
Jeg er så glad for at være hjemme igen, og i aften skal jeg fejre jul med Ærkeenglen, de to sønner og den ene søns kæreste og bror. Her breder sig allerede en liflig duft af and og andre gode julesager:-)

Det har været et forfærdelig hårdt år for mig og min familie. Jeg håber så inderligt, at næste år bliver en smule lettere. Bloggen her har været og vil blive ved med at være til adspredelse og stor glæde og støtte for mig, når jeg har det slemt. Jeg vil gerne takke mine mange trofaste læsere for alle de dejlige, medfølende og varme kommentarer. Hver og én er blevet læst mange, mange gange.
I ønskes alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Trøje til Niels og Kistas baby

Tusind tak for alle de søde kommentarer til mit forrige indlæg!
Det er godt I ikke kan se mig, for jeg rødmer da helt over al den ros:-) Jeg har strikket en lille trøje til mit kommende barnebarn, men da jeg ikke kender barnets køn, var den nødt til at være i en neutral farve. Jeg valgte en cremefarvet i det skønneste bløde Debbie Bliss Cashmerino og strikkede den helt enkel og klassisk med raglan og perlestrikkede kanter.
Når den er så enkel må der godt være lidt spræl med knapperne, men hvilke synes I jeg skal vælge ?

Knapper i forskellige farver fra Søstrene Grene.

Lyseblå knapper med lidt mønster fra Tante Grøn i Odense.

Sommerfugleknapper i keramik købt på Fanø-festivalen.

Turkise æbleknapper fra Fandango.

Jeg kan selv bedst li`de blå knapper med forskellige farver, men det var et restkøb fra Fandango, så jeg har desværre kun de tre.
FAKTABOKS:
Design: Mit eget
Garn: Debbie Bliss Cashmerino
Garn fra lager: Nej
Anvendt: Lige knap 3 nøgler(150 gram)
Farve: Creme
Købt hos: Fandango
Pinde: Knit Picks 3 1/2
Str.: 3-6 mdr.

Utroligt...

....at man kan få tulipaner i oktober måned!
For blot nogle år siden var de første tulipaner tidligst fremme i januar.
Michaels bror og svigerinde var forbi med denne flotte buket for nogle dage siden :-)

Flere undersøgelser

I dag gjaldt det MR-skanning - den undersøgelse kommer jeg bare aldrig til at forlige mig med. Heldigvis er Michael altid med og sidder og holder mine fødder:-) Det var én af de nye skannere i dag. Så tager undersøgelsen kun 25 min mod 35-45min hvis det er én af de gamle skannere. Svaret på alle undersøgelserne får jeg en gang i næste uge, så det er en nervepirrende ventetid.
Imens jeg lå i skanneren tænkte jeg på, at jeg bagefter skulle besøge ham her:

Svends storesøster Nanna fylder otte år i dag, så vi skulle lige forbi med en gave:-)
Svend havde fået klippet babykrøllerne af, så nu ligner han en rigtig dreng:-) Og med den hjerteformede kyssemund og de ualmindeligt blå,blå øjne ligner han også sin kønne mor:-)Han er så småt begyndt at tale - kan sige en masse småord og selvfølgelig også Mormor:-)

Davids dag

Det var den her lille fyr, der skulle have en grøn trøje af Pickles-garnet i dåbsgave i søndags. Men selv om jeg turbostrikkede fra posten afleverede garnet fredag kl. 12 til søndag morgen, nåede jeg det desværre ikke. Der manglede et halvt ærme:-)
Det var nu ellers en flot august-sommerdag at blive døbt på. Farfar - der er præst - forestod dåben og morfar var godfather:-) Drengen fik et flot navn - David - den elskede!
I dag drager David og hans forældre til USA, og når de kommer hjem om 14 dage er trøjen helt sikkert færdig :-)

Liselund Slot

Jeg fik desværre ikke set udsendelsen første gang den blev sendt, men heldigvis bliver den genudsendt i dag kl. 18 og så sidder jeg plantet foran skærmen:-)

Da jeg gik i gymnasiet arbejdede jeg en hel sommerferie sammen med en veninde som køkken/stuepige på Liselund Slot. Min venindes storesøster og hendes mand havde forpagtet slottet og lavet det til pensionat.
Jeg har sovet i tårnværelset, og det var altså helt specielt at vågne op dér om morgenen med den mest fantastiske udsigt til den skønne park.
Knap så fantastisk var det at skulle skifte sengetøj på jeg ved ikke hvor mange senge eller at skrælle mange, mange kilo kartofler :-)
Liselund er stadig et af de steder jeg gerne kommer, når jeg er på Møn - absolut et besøg værd.