Nytårsaften skal vi tilbringe i et sommerhus i nærheden af Aalbæk sammen med en god veninde og hendes mand, mens Alexander tester om huset her kan holde til en teenagefest:-)
Min veninde og hendes mand er lige så glade for både at tilberede og spise god mad som vi er, så vi har lagt an til en ambitiøs nytårsmiddag. I eftermiddag går vi alle fire i køkkenet og kl.18 sharp er vi klar til at høre på Dronningen.
Det kan se ud som om vi skal have vældig meget at spise, men alt bliver portionsanrettet og i tapas-størrelse.
Jeg glæder mig både til den gode mad, men også til det gode samvær. Vi fire plejer at nyde hinandens selskab og samtaleemner løber vi bestemt ikke tør for:-)
Her er menuen:
NYTÅRSMENU 2009
***
SMÅ HAPSER TIL DRONNINGENS NYTÅRSTALE
Rejesnegle
Jordskokfritter
Jomfruhummerhaler
Dadler med pancetta
Champagne
***
FORRET
Mini-rösti med kammuslinger og thaibasilikumcreme
Serranoskinke m. mango i chiliolie
***
HOVEDRET
Vagtler med druer
Lammemørbrad med salat
Spinatmuffins m. rødløg og peberfrugt
Oksemørbrad m. svampe
***
DESSERT
Brændte figner i cognac m. råcreme
Chokolademousse med appelsin
***
Kaffe
Hjemmebagt kransekage