Endnu et julegave-tørklæde er færdigt. Strikket i et nøgle uldgarn(100 gram) købt i Italien på pinde nr. 4 1/2. Mønstret hedder Haruha og er et gratis mønster, som jeg fandt her.
søndag den 30. november 2008
Haruha-scarf
Endnu et julegave-tørklæde er færdigt. Strikket i et nøgle uldgarn(100 gram) købt i Italien på pinde nr. 4 1/2. Mønstret hedder Haruha og er et gratis mønster, som jeg fandt her.
Ridehusets julemarked...
...går jeg nødigt glip af. Jeg skal helst derind mindst en gang i december måned. Der er altid masser af fint håndværk og gode ideer.
Så endnu en gang fik jeg lokket Michael med derind :-) Så har han også lejlighed til at hilse på sin farbror og tante, som altid har en bod derinde med hjemmelavede smykker og og hjemmelavet julepynt i bl.a glas og keramik.
Der sneg sig en enkelt engel med hjem. Jeg må jo have opbygget en ny englesamling:-) Og så var der masser af inspiration til hjemmegjort julepynt.



Så endnu en gang fik jeg lokket Michael med derind :-) Så har han også lejlighed til at hilse på sin farbror og tante, som altid har en bod derinde med hjemmelavede smykker og og hjemmelavet julepynt i bl.a glas og keramik.
Der sneg sig en enkelt engel med hjem. Jeg må jo have opbygget en ny englesamling:-) Og så var der masser af inspiration til hjemmegjort julepynt.
lørdag den 29. november 2008
Tycho Brahes-dag
Der er ikke rigtig noget, der duer for mig i dag. Det er en af de her skrækkelige dage, hvor alting er dømt til at mislykkes.
Jeg har 2 kasser med julepynt. Èn med pynt til juletræet og én med engle, nisser mm. Sidstnævnte kasse har jeg nu ledt efter i to dage. Jeg har endevendt hele huset flere gange. Det samme har Michael og med samme nedslående resultat : Kassen med alle mine engle er pist væk, og jeg kan ikke begribe hvor den er blevet af. Det er julepynt jeg har samlet gennem 20 år, så det er så ærgerligt. Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Jeg må se at få lavet noget nyt julepynt. Måske kan Ridehusets julemarked i morgen byde på lidt inspiration.
Her til aften ville jeg så lige vaske min turkise silke/merino trøje, som jeg er så glad for. Jeg plejer ellers altid at vaske mine uldtrøjer i hånden, men i dag var jeg doven og smed den i vaskemaskinen ved 30 grader. Nu har jeg så en valket trøje str. omkring 6 år. Øv - øv - øv!
De to søde Madonnaer er den eneste opmuntrende ting i dette indlæg. Jeg fandt dem i går i Netto formedelst 19 kr stykket.
onsdag den 26. november 2008
Fandango strikkecafe
I går var jeg til strikkecafé i Butik Fandango sammen med bl.a Tine og Gitte.
Det var vældig hyggeligt. Strikketøjet voksede og snakken gik.
Sys havde et par ting på programmet. Vi øvede magic loop-strikning - genialt til sokker, når man som jeg ikke er så meget for at strikke med 3 eller 4 pinde. Vi fik et lille kursus i engelske strikketermer, og så viste Sys hvordan man syr pænt og stort set "usynligt" sammen - noget af en øjenåbner for os, der rimper sammen på bedste vis og hader det imens :-)
På et eller andet tidspunkt må jeg strikke dette smukke sjal af Christel Seyfarth.
tirsdag den 25. november 2008
Babyvest
Et bestillingsarbejde - en cremefarvet pigevest str. 2-3 år. Strikket på pind 4 i Linie 160 Season 50% uld -50% bomuld. Der gik godt 100 gram til vesten. Efter moderens ønske kom der hjerteknapper af perlemor i vesten.
Modellen er set før her på bloggen, men jeg bliver sådan set ikke træt af at strikke den. Den er sød og meget anvendelig.
mandag den 24. november 2008
Ny inspiration
Hos Pia så jeg en omtale af denne bog, og fandt ud af, at den måtte jeg bare eje. Jeg bestilte den forrige weekend, og den kom i løbet af få dage. Der er nogle fantastisk flotte modeller i. Først og fremmest den her under teksten, der er helt speciel, men i det hele taget er der rigtig mange, jeg har lyst til at strikke. Desværre må jeg styre mig til efter juleaften - for indtil da står den på julegaver :-)
lørdag den 22. november 2008
Branching out 2
Da jeg var til strik-in hos Tine, købte jeg et bundt(100 gram) håndfarvet garn af Marianne Svit i den skønneste hidsiggrønne farve.
Jeg havde absolut ingen anelse om, hvad jeg ville bruge det til. Forleden faldt mine øjne på det, og jeg besluttede, at jeg endnu en gang ville prøve kræfter med "Branching out". Jeg har strikket med 2 tråde på pind nr. 4, og jeg var lidt spændt på om sådan noget håndfarvet garn duede til at blive strikket med 2 tråde. Men jeg er meget tilfreds med resultatet. Det smukke mønster træder meget mere frem og kommer rigtig til sin ret, når det er strikket på tykkere pinde. Det er stadigvæk ikke noget let mønster, så starten foregik på den måde at jeg strikkede 7 pinde - trevlede to op osv. indtil jeg havde nogenlunde styr på det :-)
Farven kommer slet ikke til sin ret på billederne. Den er så flot !
Og det er ikke en julegave - jeg beholder det selv!
Abonner på:
Opslag (Atom)