onsdag den 16. september 2009

D-vitamin


Nu skal den her blog jo ikke udvikle sig til en klynkeblog, som kun handler om mig og mit helbred. Alligevel vover jeg at skrive dette indlæg. Det kunne jo være, at der var hjælp at hente i Blogland:-)
Henover sommeren har jeg gået og skrantet lidt. Jeg har en infektion som min læge og jeg har svært ved at få bugt med. Så i sidste uge fik jeg taget en række prøver, som der kom svar på i dag.
En af dem viste, at jeg har stor D-vitaminmangel, og det kan jeg simpelthen ikke forstå. D-vitamin får man primært fra fisk og fra solen, så netop nu efter sommeren burde depoterne være fyldt op.
Jeg praktisk taget bor udenfor på min terrasse hele sommeren, og jeg sørger for at spise fisk mindst et par gange om ugen. Jeg kan desværre ikke li`marinerede sild, for ellers var en sildemad hver dag nok løsningen.
Fiskeolietilskud - vil nogle så sige. Men jeg har fået at vide af en kræftlæge at fiskeolietabletter i særdeleshed, men også vitamintilskud i det hele taget ikke er så godt, når man har kræft. Man skal helst have sit vitaminbehov dækket gennem kosten.
Foreløbig har jeg købt et kombineret kalk/D-vitamin tilskud, men jeg var jo helst fri.
Er der nogle, der har gode forslag til, hvad jeg skal spise(udover fisk altså) for at få nok D-vitamin gennem kosten ?

14 kommentarer:

Julia Zahle sagde ...

Jeg ved ikke noget D-vitaminer specifikt.

Men jeg ved at nogle vitaminer kræver andre vitaminer for at de kan blive optaget i kroppen som de skal; ligesom nogle vitaminer ikke har særlig god optagelse i kroppen, hvis de spises med andre vitaminer.

Spørg lægen!

Samtal från min trädgård sagde ...

Laks, sild, ål, makrel, regnbueörred, röding, abborre er nogen er de fedeste fisk, og også de fisk med mest d-vitamin. Smör, äggeblomme, lever og mejeriprodukter er andre kilder. Men som sagt engang imellem skal de have hjälp på vejen og helst tages sammen med noget andet, og igen er der andre ting, som ikke er så godt at spise samtidigt, men det er jeg ikke så vidende omkring.

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg ved desværre heller ikke noget om D-vitaminer andet end Anton også skal have dem i sin flaske for at vokse. Troede egentlig også, at vi fik rigeligt med sommerens sol.

Knus fra engen ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Jeg kan ikke forestille mig, at din blog nogensinde skulle blive en klynkeblog :-)

Al den sol du får, skulle vel være kilde nok, derfor ville jeg gå i clinch med lægen og få et bud på, hvad der kan fremme optagelsen af D-vitamin i dit specielle tilfælde. Håber, du finder en god løsning :-)

Gitte sagde ...

Hmmmm - Jeg opfatter nu absolut heller ikke din blog som noget der har med klynk at gøre ;-) Tværtimod !!

Lyder mærkeligt med de D-vitaminer, for som du jo selv siger har du fået masser af sol, og fisk spiser du også.

Du må have fat i nogen der ved noget om kombinationen af forskellige vitamer, og hvordan det bedst optages i kroppen.

Måske skulle du tage til Italien igen ;-) og få lidt mere sol?

Tine sagde ...

Klynk? Det er da vist det sidste man kan sige om din blog.

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig. Men tilslutter mig de andre, spørg din læge.
Evt. bed om en henvisning til en diætist!

Lavendel sagde ...

Jeg tilslutter mig Trädgård - masser af fede fisk . et link: http://www.altomkost.dk/Viden_om/Vitaminer_og_mineraler/D-vitamin/forside.htm

Charlotte sagde ...

Nu må jeg hente min faglige viden frem - pyh ha...
Der er 3 vigtige fysiologiske faktorer, der er altafgørende for, om du optager alt det D-vitamin, der bliver tilført gennem kosten:
1) Optimal optagelse gennem tarmen
2) Leveren omdanner KOLESTEROL (det er efterhånden et fy-ord - men essentiel i denne sammenhæng) til et forstadie til D-vitamin
3) Forstadiet til D-vitamin omdannes i huden ved hjælp af sollys->D-vitamin
Så du gør jo det helt rigtige - og får du nok kolesterol?
Et æg om dagen skulle give os alle de essentielle fedtsyrer (herunder kolesterol) som vi har brug for.
Min faglige viden rækker ikke til at gennemskue, om der findes co-vitaminer eller enzymer, der fremmer optagelse eller omdannelsen af D-vitamin, men jeg ved at D-vitamin er alfa og omega iforhold til at optage kalken i knogler (ellers får man engelsk syge, rachitis, knogleskørhed, osteoporose). Det er derfor mange muslimske kvinder lider af knogleskørhed. (%sol->%D-vitamin-> %kalk til knogler)
Sikken en smøre - har vist ikke bidraget meget...
Kærligst Charlotte

Charlotte sagde ...

Korrektion til ovenstående: æg giver de essentielle AMINOSYRER (proteiner)ikke fedtsyrer vi har brug for (undskyld)

Helle sagde ...

Jeg husker fra studietiden, at D-vitamin hører til de fedtopløselige vitaminer, det er derfor man ikke må tage for meget D-vitamin, men det er jo ikke dit problem. Til gengæld betyder det også at der skal fedtstoffer til for at vitaminerne optages. Jeg vil derfor tro at det hjælper at spise vitaminerne samtidig med lidt fedtstof f.eks. lidt god madolie på en salat, eller som nævnt fisk. Vitaminer og fedtstof skal spises i samme måltid.

Anonym sagde ...

Nyeste forskning har vist at vi får alt for lidt D-vitamin. Næsten 90 % af alle danskere har et for lavt niveau. Jeg tager selv 140 mikrogram D3 vitamin dagligt og får målt mit niveau 2 gange om året for at være sikker på at jeg ligger et sted mellm 100-150 nmol/L. Jeg er sluppet af med kroniske nakkesmerter, bihulebetændelse og har fået meget mere energi.
Kosten giver slet ikke nok D-vitamin. Det kræver et indtag af 600 gram laks dagligt for at komme op på et acceptabelt niveau.

Irene sagde ...

Tak for alle Jeres gode råd! Jeg vidste jeg ku`regne med Jer derude i Blogland :-)Så blev jeg så meget klogere. Det som Charlotte og Anonym skriver har Michael efterfølgende også fundet på nettet, så jeg tror jeg vil tage mit D-vitamintilskud med sindsro. Det er de færreste danskere i det hele taget, der får nok D-vitamin - også selv om de spiser meget fisk. Og hvis man skal spise 600gr laks om dagen, som Anonym skriver, for at få D-vitaminbehovet dækket. Det er der da ingen, der kan:-)
Håber jeg ligesom Anonym får det bedre, for jeg har godt nok været slap og træt i det sidste stykke tid.

Zette sagde ...

Jep, drik mælk.
Nemt og enkelt.
Og din blog har jeg aldrig opfattet som klynkeblog.

Anonym sagde ...

Mælk??? Det hjælper da ikke noget som helst. Vi beriger jo ikke vores fødevarer i DK, som de gør i andre lande. Selvom vi gjorde er det slet ikke nok til at komme op på de nye anbefalinger på 100-150 nmol/L som de førerne amerikanske forskere er kommet med.