tirsdag den 13. oktober 2009

Babushka


For nogle uger siden kom min mor på plejehjem. Mine to søskende og jeg har derfor været i gang med at tømme hendes hus, så det kan sættes til salg.
Det føles lidt underligt og ikke helt rigtigt at rode i sin mors ting. Hun tilhører den generation, der meget nødigt smider noget ud, så der var rigtig, rigtig mange ting:-)
Jeg blev nu alligevel svært glad for, at hun gemmer alting, da denne Babushka, som jeg mener, jeg har fået som stor pige, dukkede op. Den yderste dukke er noget slidt, men de to andre er fine. Den er næsten antik - nok 40 år gammel:-)
Jeg synes, den er så fin og sød, og en hel del pænere end tilsvarende Babushkaer, jeg netop har set i en butik i Århus. Den har fået hæderspladsen i vindueskarmen på mit værelse ved siden af katten, som Anne har hæklet til mig:-)

12 kommentarer:

Charlotte sagde ...

De er meget flotte, kan godt huske dem fra min barndom - dem jeg legede med, var akkurat magen til.. det bedste legetøj..
Ønsker alt godt for din mor, og håber hun falder til på plejehjemmet.

Anonym sagde ...

hvor er de fine dine Babushkaér...og katten synes vist om selskabet :-)

Karin Grøn sagde ...

De er så søde- de- ja undskyld rettelsen- men de hedder altså madrøjskaer. jeg er blevet rettet i det uendelige af min datters kæreste, der er fra Hviderusland. Babuska- der udtales med tryk på første stavelser- er altså en sød gammel bedstemor,mens madrøjska er de små træfiguerer der kan gå indeni hinanden og er så nuttede- især den sidste lillebitte.
Iøvrigt er det et dejligt minde men jeg forstår godt din tankegang om at rode i din mors ting, men det er jo desværre nødvendigt når hun skal på plejehjem. Håber hun finder sig til rette

Nette sagde ...

Det virker på en gang både vemodigt og smukt at gennemse alle de dejlige gamle minder.

Håber, din mor er faldet godt til.

Hvor er det fine figurer. Jeg har altid været betaget af den bedstemoderlige figur med de glade farver. Den er så varm, rummelig, tryg og stabil... Dejlige egenskaber. :-)

Jeg har også altid kaldet dem for babuska.

Samtal från min trädgård sagde ...

Ja, de var väldigt flotte, kan også godt huske dem, fra da jeg var barn. Jeg var altid lige forundret over, hvor lille den mindste faktisk var!
Jeg håber, at din mor er faldet godt til og trives i sin nye bolig.

Irene sagde ...

Kære Alle
Det har simpelthen været rigtig godt for min mor at komme på plejehjem på afdelingen for demente. Det er faktisk så utroligt, at hun genfandt sin barndomsveninde der- det er da utroligt! Men hun har det godt og har alle sine kæreste ejendele med!

Anonym sagde ...

I feel your blog really useful and inspiring me. Thank you

Jeannette Mariae sagde ...

Min lille svigerdatter Mette samler på Babushka'er, så jeg har set rigtigt mange eksemplarer.

Dit eksemplar er så fint og så er der en dejlig historie med, der jo gør det til noget helt særligt.

Jeg vil ønske alt godt for din mor og håber inderligt, at hun bliver glad for at bo på plejehjemmet ;-)

Pernille på 1. sagde ...

De er meget smukke dine dukker, jeg kan godt huske at min søster havde dem da hun var barn
Selv har jeg kun nogle af de nye, men de er faktisk også ganske fine, det ene sæt jeg har er malet af nogle nonner i Rusland, der driver et hjem for udsatte børn.

Knus

Clemme/Trine sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud, som de sidder der i vindueskarmen alle sammen :)

Tine sagde ...

Hvor er de smukke!
Sikke et dejligt barndomsminde.

Helle : sagde ...

Godt at din kat har fået selskab ;-) Det er så sjovt at finde sine gamle ting igen, man bliver så glad inden i.