Ægnøleri!

De er sjove og meget dekorative - vores høns! Men æg - det lægger de altså ikke! Nu har vi haft dem i 6 uger, så nu synes jeg snart, at de burde kvittere for al den mad de æder ved at lægge nogle æg!

Når Michael er hjemme, får hønsene lov til at rende frit rundt i haven. Vi holder selvfølgelig øje med, at de ikke går ind til naboerne, og at der ikke kommer løsgående hunde. Sidste gang vi havde hønsehold, var det netop en løs hund, der skambed alle vores høns. Så det er vi meget opmærksomme på. Hanen Hénri er begyndt at gale - men ikke så højt endnu:-)

Jeg strikker stadig....

...men det bliver ikke til så meget, for føleforstyrrelserne i fingrene, der er én af kemoens bivirkninger, gør mine fingre stive og umedgørlige - noget så irriterende! Tak for Jeres kommentarer til sidste indlæg. Selv om jeg ikke kender Jer personligt, betyder det SÅ meget for mig. I sidste indlæg glemte jeg også, at sige tusind, tusind tak for alle Jeres søde kommentarer til Daffodil. Det kan bestemt godt tænkes, at jeg vil strikke én mere. Det er en dejlig model! Umiddelbart efter at jeg var færdig med Daffodil, slog jeg op til - en cardigan mere:-) Jeg har længe haft kig på "Audrey in Unst" af Gudrun Johnston(som også har kreeret "Levenwick"). Jeg turbostrikkede det kedelige lange glatstrikkede stykke bul og skulle til det sjove - hulmønstret. Men her burde jeg nok have læst opskriften ordentligt igennem først, for tre vrang sammen var mere end mine fingre ville være med til. Øv - øv - øv!

Nu er hele det her stykke trevlet op igen, og jeg er startet på en ny model - nemlig Emelie, som jeg ligesom Audrey fandt på Ravelry.

Forsømt....

....det er hvad min blog bliver. I øjeblikket får jeg kemo hver torsdag. Der skal tages blodprøver om onsdagen. Tirsdag går jeg til psykologsamtaler og så er jeg som regel sløj et par dage om ugen også. Så desværre orker jeg ikke at få skrevet blogindlæg, selv om jeg frygtelig gerne ville og har masser at skrive om. Måske er der håb om, at det bliver lidt bedre, for min medicin er netop blevet reguleret, så jeg ikke skulle have så mange smerter mere. Nu må vi se:-) Jeg forsøger stadig at få læst alle Jeres blogindlæg, men får ikke kommenteret så meget, som jeg gerne ville. Jeg er meget glad for, at der stadig er trofaste læsere - ja der er ovenikøbet kommet nye til. Velkommen til Jer!

I fredags var Ærkeenglen og jeg for første gang inviteret til middag hos yngstesønnen Alexander og hans kæreste Sara. Der skulle selvfølgelig en buket blomster med til Sara. Imens buketten bliver bundet, står jeg og beundrer nogle fantastiske kæmperoser, der ligner marcipan :-) Pludselig kommer butiksindehaveren hen til mig, tager én af de smukke roser og siger, at den skal jeg have. Jeg var rørt til tårer. Sådan en gestus kan jeg leve højt på i flere dage efter. Og så havde vi også en rigtig hyggelig aften sammen med Sara og Alexander og Saras forældre. Alexander havde bl.a. lavet en fantastisk god ratatouille og en lækker rødbedetsatziki. Han skal nok blive lige så god som sin far til at lave mad:-)

Daffodil

Den skønne Daffodil har faktisk været færdig et stykke tid - jeg kunne bare ikke tage mig sammen til at montere den. Nu er det endelig gjort, og hvor er det godt, for det ser ud til at blive en yndlingscardigan. Daffodil er en kropsnær model lige som jeg kan lide det - der skal blot en lille top indenunder. Jeg synes mønstret ser så fint ud både forfra og bagfra. Jeg startede faktisk både én, to og tre gange på cardiganen uden at det lykkedes mig. Det er fordi, der er så mange fejl i den første opskrift Helga Isager har skrevet, så den stort set er umulig at strikke efter. Da jeg så gik ned til Tøndering Strik og klagede min nød, viste det sig at Helga har skrevet en splinterny opskrift - uden fejl. Derefter gik det gnidningsfrit - faktisk har den været sjov og lige tilpas udfordrende at strikke, så jeg kunne godt overveje en til, for modellen er sød og pasformen fin.

Knapperne er fra Birthe Sahl, De er grønne med en svagt lysegul kant.

FAKTABOKS: Design: Daffodil af Helga Isager Garn: Karen Noe Uld-angora Fra lager: Ja Anvendt: 235 gram Farve: Flaskegrøn Købt hos: Garrngalleriet Pinde: 3 og 3 1/2 Str. : L

Noro drengesweater

Så blev Svends vuggestuesweater færdig! Jeg har som udgangspunkt brugt masketallet fra Sys Fredens bog, men strikket bullen noget længere. Mine børnebørn er langlivede, så næsten alle opskrifter er for kortlivede:-) Noro Silk Garden er egentlig et hårdt garn med mange urenheder i, men efter vask bliver det dejlig blødt. Jeg tror både Svend og hans mor bliver glade og tilfredse med trøjen:-) FAKTABOKS: Design: Grundopskrift fra Sys Fredens : Små striber Garn: Noro Silk Garden Fra lager: Ja Anvendt: 250 gram Farve: Se billede Købt hos: Fandango Pinde: 4mm Str. : ca. 2 år

Strikkesøndag

Det var kun halvdelen af "The Yarn Sisters" der kunne komme denne regnfulde sensommersøndag. Vi savnede resten, men havde alligevel en utrolig hyggelig eftermiddag. Lige før:

Og efter:

At være værtinde sådan en strikkesøndag er lidt ligesom at have fødselsdag. Man får utrolig lækre værtindegaver - en smuk buket, hjemmelavet marmelade, chokolade, knapper og selvfølgelig garn!

Tak for en dejlig eftermiddag!

Om at trevle op

Som I sikkert har erfaret, hvis I følger med her på bloggen, er jeg ikke ret vild med at trevle op. Mislykkede projekter bliver foræret væk, givet til genbrug eller kylet ind bagest i skabet. Men jeg har alligevel en grænse, når det gælder så dyrt garn som Noro Silk Garden. For nogle år siden købte jeg 10 nøgler af dette garn, da der var tilbud på det hos Fandango. Jeg strikkede en trøje til Svend før han blev født. Den har han og især hans mor været meget glad for. Den blev brugt hver dag i vuggestuen, indtil den ikke mere kunne nøjes med at blive luftet, men trængte til en vask. Min datter tænkte ikke på, at det var uld, så den kom ud af vaskemaskinen igen i dukkestørrelse. Resten af garnet havde jeg brugt til at strikke en mildest talt mislykket perlestrikket bolero til mig selv. Den har jeg nu med møje og besvær trevlet op - det er nemlig ikke særlig let at trevle Noro-garn op, fordi tråden er så uens, så der blev bandet en del undervejs.

Nogle vil måske mene, at Noro Silk Garden er et alt for dyrt garn at bruge til en børnetrøje. Jeg har det sådan, at når det er en trøje både mor og barn er glade for, og den bliver brugt hver eneste dag, så skal det også være en lækker trøje, der er til at holde ud at have på. Og sammenligner man med en købt trøje - ja så får man altså en både billigere og bedre trøje. Faktisk kunne jeg godt finde på at købe garn til én til - en hættetrøje magen til Christines og i de samme farver som hendes.