søndag den 26. oktober 2008
The American Dream
Der har været lidt stille her på bloggen i den forløbne uge.
Det skyldes, at Michael lige pludselig tirsdag morgen fik besked på, at han var nødt til at tage til USA i stedet for en kollega, der var blevet syg. Det var første gang, han skulle til USA, så han fik selvfølgelig lov til at låne mit kamera med, og derfor har jeg ikke kunnet lave blogindlæg.
Fredag var jeg til møde i København fra tidlig morgen til sen aften, så derfor var jeg ikke til strikkecafé i Fandango torsdag aften. I går var jeg til lagersalg hos BC-garn i Kolding sammen med Tine
Det var en skøn dag i godt selskab med en masse andre garnglade/gale kvinder. Skægt at møde så mange strikkebloggere. Og der var garn - megameget garn - så Tine og jeg fik da købt en smule :-)
Bagefter var vi til messe i Fredericia, og der var mange fine ting at se på.
Da jeg kom hjem, var Michael også vendt hjem igen fra sin smuttur til North Carolina nærmere bestemt Raleigh. Lige inden han tog afsted, nåede jeg at råbe, at hvis han fik tid til at shoppe, skulle han købe garn, for det var meget billigere end i Danmark.
Og det gjorde han!
Han kørte 25 km udenfor Raleigh til denne lækre garnbutik og købte garn til mig - masser af garn. Fortsættelse følger......
Butikkens hjemmeside er her.
Hvis du klikker på "shop-blog" kan man se nogle af de striksager butikkens kunder har produceret.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hvor ser den butik da ualmindelig spændende ud.
Tænk at han kører 25 km. for din skyld. Kan man låne ham ? :o)
Glæder mig til at se hvad han købte til dig!
næste år må vi mødes hos garn.dk?
blev hjemme i år da der er højvande på garnkontoen, men lavvande på bankditto :-)
Uha, det var da vist en lækker butik ;-)
Og nu til det pinlige...
I oprydningsiver kom jeg til at slette den mail med adressen. Vil du sende den igen??
Dorthe
Du er velnok en heldig kvinde med sådan en mand.
Send en kommentar