torsdag den 27. marts 2008

Japan strik


Jeg fik fat i Marianne Isagers nyeste bog "Japan strik" i dag. Hun er som altid vældig inspirerende, og der er i hvert fald 2-3 trøjer i bogen, som jeg godt kunne tænke mig at strikke. Desuden er de små muffedisser geniale strikkeprøver, der rent faktisk også kan bruges.
Jeg er løbet lidt sur i strikningen af den grønne top. Jeg mangler næsten kun stropperne, men derefter skal den jo syes sammen. Lige så meget jeg elsker at strikke, lige så meget hader jeg at sy sammen og montere. Derfor er modeller, som ikke skal syes sammen eller som i stedet bliver strikket sammen, lige noget for mig.
Så nu er toppen for en tid lagt i bunken med WIP(works in progress), og jeg er startet på en "Grace", som heldigvis ikke skal syes sammen:-)

2 kommentarer:

damsgaarden sagde ...

Tillykke med påbegyndelsen af grace. Nu er jeg gået igang med en baby trøje, jeg fandt en undskyldning for det, da sønnens kammerat skal ha' småbørn her lige om lidt :-)

Irene sagde ...

Det er altså også bare sjovt at strikke babytøj :-)