Så er jeg endnu engang nået til vejs ende med min "Monday Morning Cardigan". Første gang - efter at have fulgt opskriften slavisk - endte jeg med en enorm vid halsudskæring, så jeg trevlede et godt stykke af bærestykket op og tog hurtigere ind, så nu sidder den meget bedre.
Så langt så godt - men i opskriften er der ribstrikkede kanter med knaphuller og en retstrikket kant i halsudskæringen. Jeg synes det så dumt ud med to forskellige slags kanter, så jeg har prøvet at strikke retstrikkede kanter med knaphuller, og så blev trøjen alt for bred!
Nu kommer mit spørgsmål så : Er der nogen, der har en god idé med hensyn til kanter på denne cardigan både til forkanter og kant i halsen ?
Jeg vil jo gerne have knapper i og som I kan se vil forkanterne rulle.
Jeg er selv helt blank for ideer.
Hvad gør jeg? Gode forslag efterlyses:-)
13 kommentarer:
Hvad med en ombugget glat strikket kant ? Bliver det for kraftigt ? Der kan man jo snilt lave knaphuller i !
for resten - den ser bragende flot ud !
Eller måske en kant med perlestrik?
Bare for at lave noget helt andet.
Den bliver ellers super flot!
Nynne: Det bliver nok for kraftigt lagt dobbelt - ellers en god idé.
Tine: Perlestrik er slet ikke så tosset!
Eller en kant i ret, ligner lidt perlestrikken
Hej Irene,
Det er en rigtig dejlig farve til en flot trøje :o)
Jeg er enig med Helle, jeg ville også lave en kant i ret, men forsøge en smallere udgave end i opskriften.
Jeg glæder mig til at se den færdig.
Mh,
Bettina
Har ike lige nogle ide.
Men sikke en lækker farve, den bliver rigtig lækker.
Måske hækle nogle krebsemasker?
Trøjen er rigtig flot, også i farven :-)
Den ser flot ud - jeg har lige overvejet lidt og har vist ikke bedre forslag end dem der er kommet. Drejer det sig ikke om at lave en kant på den eksisterende?
Hvis trøjen har den rigtige bredde og det bliver for meget med en strikket kan, er jeg også stemt for en kant med hæklede krebsemasker. Den har jeg brugt flere gange som afslutning og det ser rigtig godt ud, synes jeg.
Hyggeligt at møde dig i byen idag. Så også at du købte den seneste Camilla Läckberg - jeg hører gerne om den er god ;-).
God tur i morgen.
Når du skal strikke en kant, så skal du først bestemme om den skal være magen til og falde ind i resten af trøjen- eller den skal være helt anderledes. Det med rulningen er jeg ikke så nervøs for- det forsvinder når du tager masker op og der kommer tyngde på. så skal du finde ud af om belægningen skal være med strikkeretningen samme vej som trøjen eller den skal gå vinkelret på strikkeretningen Jeg ville nok forestrække at tage masker op og strikke en belægning i vrang med den enkelte retmaske til at gå på skrå i striber eller enklere - i ret eller vrang med retmasken i hver side og strikket sammen med trøjen efter Vivian Høxbros ide. Det ville være flot. Det kan også lade sig gøre at strikke mønstret vinkelret på så de flotte kædemaskelignende retmasker kommer vinkelret på og med samme afstand som forneden og så starte og slutte med et par rækker vrangmasker.
Du kan stramme kantene med heklede krepsemasker.(man hekler bakover istedetfor forover)
Eller om du strikker en kant, så kan du forsterke bak med et bånd.
Lykke til!
Tak for alle Jeres rigtig gode forslag! Nu tænker jeg lige lidt, før jeg skrider til handling:-)
Send en kommentar