fredag den 13. juli 2012
Noro cardigan
Jeg duer ikke til at strikke med bomuldsgarn. Det er alt for hårdt ved mine hænder. Så selv om kalenderen viser sommer, strikker jeg stadigvæk i uld.
Sidste år i december havde Fandango et rigtig godt tilbud på Noro Flowerbed. Jeg købte 400 gram uden egentlig at vide, hvad jeg skulle bruge det til. Farverne var smukke:-)
I forvejen har jeg to cardigans strikket i Noro Silk Garden. Efter vægttab er de temmelig "rigelige", men jeg nænner alligevel ikke at skille mig af med dem. En ny og tyndere sommerudgave kunne imidlertid godt bruges.
Jeg har slået et passende antal masker op og bare strikket derudad. Kanterne er i rib.
For første gang nogensinde har jeg forsøgt at lave striberne på ærmerne nogenlunde ens. Det vil sige - jeg startede på et nyt nøgle for hvert ærme, og det er da vist blevet meget godt.
Skulle jeg lave noget om, ville jeg nok have pillet den vissengrønne farve fra. Den bryder jeg mig ikke om, og jeg synes faktisk ikke, at den passer sammen med de andre farver.
Knapperne er nogle helt almindelige plasticknapper med lidt mønster på, fundet på nettet til 1 kr. pr. stk.
Jeg er meget tilfreds med cardiganen og har allerede brugt den meget. Det var også på tide, at jeg fik lidt succes på strikkefronten til mig selv. Den røde cardigan, der ellers var sjov at strikke, kommer jeg aldrig til at gå med. Den facon/model klæder mig ikke - jeg synes, jeg ser tyk ud i den, og det er bestemt ikke noget jeg har lyst til, når jeg endelig har tabt mig.
Den gammelrosa Syren var jeg utroligt glad for, men da jeg vaskede den anden gang, kom den ud af vaskemaskinen i str. 10 år!!! Jeg forstår stadig ikke, hvad der er gået galt, for den blev vasket på nøjagtig samme måde som første gang. Ærgerligt! Ærgerligt!
Men, men - der er flere cardigans undervejs, for ligesom Helle synes jeg, at der hører en cardigan til ethvert outfit:-)
Design: Egen opskrift
Garn: Noro Flowerbed
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 350-400 gram
Farve: Se billede
Købt hos: Fandango
Pinde: Addi rundpind 3
Str.: Min ca. M/L
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
16 kommentarer:
Hvor er den flot Irene :-) Nu er farver jo altid vanskelige på en computerskærm, men på min skærm passer de forskellige nuancer flot sammen :-)
Tror da efterhånden også, at du er den kvinde jeg kender med flest cardigans ;-)
Knus
Jeg elsker dine cardigans Irene - og den her er fantastisk.
Den vissengrønne er da så flot - den giver nemlig liv og kontrast. Meget smuk.
Din cardigan er superflot og jeg syntes at den vissengrønne passer godt til de andre farver, men forstår godt hvad du mener. Synd med din Syren, så stort et arbejde, øv, øv.
Meget smuk cardigan. Fantastiske farver..dem allesammen synes jeg:-)
Åååå den var kjempegøy :) Du lager så mye lekkert ! Håper resten av sommeren blir bra for deg :)
Hilsen Lisbeth
Så flot en cardigan og uld kan godt bruges om sommeren - især denne sommer, kan jeg forstå.
Rigtig fin, Irene! Synes faktisk at den grønne får de andre farver til at træde flot frem! I hvert fald på skærmen :-)
Sikke en lækker cardigan du har strikket. Jeg er vild med farverne. Skønt at du er tilbage på bloggen, og god sommer.
Kh Mette
Flot cardigan i nogle meget fine farver, som jeg synes passer godt sammen, også den vissengrønne.
Jeg kan godt lide ideen om en cardigan til hvert outfit - så har man en fin grund til at strikke endnu flere.
Synd med din syren, den var så flot. Måske skal man bare vaske supersoft i hånden.
Den er bare lækker. Og jeg synes netop den vissengrønne giver den "kant". Men sådan er vi jo så forskellige, heldigvis.
Hvis der hører en cardigan til ethvert outfit, så er jeg bagud. Meget bagud. Jeg må i gang:)
Hvor er den flot og så let den ser ud. Øv os med din syren.
Godt du er med igen. Det er en flot Noro-trøje du har fået strikket. Jeg synes farverne er fine - også den grønne, det er den som gør at det farverækken ikke er forudsigelig.
PS Dine mænd er dejlige. Fortæl Michael, at første gang, jeg så et glimt af ham til Fiberfesten i Ry, troede jeg, at det var en yngre mand, du havde fået til at køre for dig :-)
Så deilig kardigan du har strikket. Tipper at fargen også passer deg midt i blinken. Så ergerlig med de 2 andre litt mindre vellykkede prosjektene, spesielt når det ene taper seg i vask!
Jeg må innrømme at jeg også foretrekker å strikke i ull, uavhengig av sesong. Rett og slett fordi bomullsgarn som du sier er hardere for hendene. Jeg synes derfor at de garnene som har 50 % bomull og 50 % ull, er løsningen for nettopp den utfordringen.
Cardigans kan vi ikke få for mange af - må jeg anbefale sukkertrøjen af Marianne Isager - jeg er i gang med nr. 2- Den sidder rigtig godt.
Den er super flot og jeg synes at de forskellige farver passer sammen. Men det kan være min computer er ikke visser farverne, som de er.
Den er god....de farver elsker jeg også....knus fra en på det seneste sjælden gæst :-)
Send en kommentar