torsdag den 4. september 2008
Rap-o-fonia
Det er faktisk festuge i Århus i denne uge.
Det er bestemt ikke noget jeg plejer at gå særligt højt op i.
Jeg vil næsten hellere i byen på et hvilkensomhelst andet tidspunkt på året.
Men i aften skal jeg til koncert i Musikhuset.
Det er min arbejdsplads "Bibliotek & Borgerservice", der har inviteret samtlige medarbejdere til koncert med Symfoniorkestret og nogle rappere fra Vestbyen.
Jeg glæder mig :-)
Jeg har en bred musiksmag, så jeg kan både lide klassisk og rap/hiphop. Det skal blive interessant at høre en sådan fusion.
Bagefter er der snacks og drinks på taget af Aros Kunstbygningen, og hvem ved - måske fortsætter vi ud i Festugen....
I festugeprogrammet bliver koncerten præsenteret på følgende måde :
Man tager syv klassiske musikere, seks rappere fra Århus V og Århus C samt 12 kendte, klassiske musikstykker tilsat beats. Så har man Rap-o-Fonia – en helt enestående koncert, hvor klassisk musik møder hiphop og rap. DJ Turkman Souljah har sammen med komponist Bo Gunge skrevet en 70 minutters koncert for syv klassiske instrumenter, dj og rap.
Per Vers kæder koncerten sammen, når rapperne Negash Ali, Nappion, J-Spliff, Jøden, Marwan og NAT ILL byder på nye rim over Festugetemaet 'Åben By'.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
I lost the love of heaven above...sweet woman of Denmark!...kiss.
Det lyder som en dejlig aften du skal have...god fornøjelse
Send en kommentar