tirsdag den 6. januar 2009

Cosmopolitan cardigan


Cardigan i tykt uldgarn af ukendt oprindelse købt megabilligt på lagersalg hos BC-garn. Strikket på pind. nr. 5 i perlestrik. Et nemt og hyggeligt projekt. Jeg kan godt lide at strikke perlestrik. Det er ikke så kedeligt som glatstrik på rundpind. Der gik 450 gram garn til den, så jeg har ligeså meget garn tilbage :-) Det blev lidt blødere efter en vask. Til gengæld blev ærmerne længere, så jeg må give dem et opsmøg. Gad vide hvornår jeg lærer at strikke ærmer, der passer mig. Jeg må da have enormt korte arme. Måske hvis jeg strikker dem 3/4 lange, at de så kommer til at passe :-)
Brochen er Annes værk. Den fik jeg af hende som "Gaver på vandring" sammen med en lille pung. Der er en lille bitte smule gult i brochen i nøjagtig samme farve som garnet, så den passer simpelthen perfekt til cardiganen.
Egentlig er Cosmopolitan cardiganen strikket som et forsøg, men jeg er faktisk rigtig glad for den. Jeg kunne godt finde på at strikke den igen i en sommerlig udgave i tykt bomuldsgarn og med 3/4 ærmer. Jeg har det rigtige garn :-)

15 kommentarer:

Pia sagde ...

Hej Irene.

Tak for hilsnen på min blog...
Det er vel nok en dejlig farve din cardigan har, og perlestrik´en ser flot ud. Har aldrig set en cardigan "kun" strikket i perlestrik før...Kunne godt være fristet til at prøve selv..nu

Samtal från min trädgård sagde ...

Den er väldigt flot og med en matchende brosche.

Fru Kahr sagde ...

Den cardigan ser dejlig lun ud. Lige hvad der er brug for i disse dage;-)

Nette sagde ...

Hvor er den dog blevet flot. Den er jo ret enkelt,- og så alligevel helt speciel. Smykket gør den helt perfekt.
Dejligt med sådan noget garnudsalg. - Jeg holdte mig nu også pænt på måtten i går i Fandango. :-)

Pernille sagde ...

Nøøøj hvor er den bare fin. Jeg syntes ikke at det gør noget at der er opsmøg på ærmerne, det er da bare en fin lille detalje til en ellers meget enkel trøje. :o) Brochen er bare så god til trøjen, der har du været heldig at modtage sådan en smuk gave.

Gitte sagde ...

Skøn trøje. Gør da ikke noget at ærmerne er for lange. Er rigtig pænt med opsmøget.

Anonym sagde ...

Så fin en trøje...og glad blev jeg jo så også :-)

Fru Rønne sagde ...

Hvor er den fin!!
Mon ikke jeg er nødt til også at lave een?

Tine sagde ...

Hvor er den blevet flot.
Det var godt at du købte det garn.
Jeg havde ikke fantasi, til at se hvad det kunne bruges til.
For det var godt nok billigt!

Strikkeheksen sagde ...

Den er simpelthen skøn og enig i, at den broche bare er prikken over i´et :-)

Imponerende karakterstyrke i Fandango :-)

Fríða sagde ...

sköööön cardigan! lige i öjet synes jeg, det bliver som regel bedst med det enkleste mönster/design hvor garnet får komme til sin ret.
kh.fra Island
Frida

Helle : sagde ...

Den er bare blevet god til dig !

knititch sagde ...

meget fin og anvendelig. og godt det var perlestrik når der skal være opslag.

jeg synes faktisk den er finere med opslag.

Laila: sagde ...

Det er bare lige i öjet...smadder smart!

Jette sagde ...

Smuk trøje, og brochen passer bare perfekt til.