Marianne Svit var så venlig at tilbyde at låne mig Marianne Isagers bog "Japan", og det var sørme en rigtig god undskyldning for at køre ud til hende og ved samme lejlighed se på lidt garn :-)
Det er 16 år siden jeg selv har kørt bil på Djursland. Og hvordan kan det så være? Jo - min yngste søn var dengang 2 år og havde været på sommerlejr med børnehaven ved Bønnerup Strand. Eftersom han var så lille, og det var første gang han var på sommerlejr, skulle han hentes midt i ugen. Jeg fandt nogenlunde let Bønnerup Strand og en møgbeskidt og træt unge, der sov så snart jeg startede bilen igen, men så var mit held også opbrugt. I noget der føltes som timer flakkede jeg om på små, smalle og øde veje. Ingen skilte og ingen mennesker at spørge om vej. Med andre ord - min stedsans er ikke specielt god.
Nu om dage er der gode hjælpemidler for sådan nogen som mig, så jeg startede fortrøstningsfuld mod Marianne.
Manden havde taget GPS-en,men så er der jo Krak at klamre sig til. Alligevel befandt jeg mig 20 min efter i Hinnerup.Hmmm....En masse vejarbejde ved Århus Nord. Nå, jeg kom da langt om længe ud til Marianne.
Og det var bestemt turen værd. Sikke en masse lækkert garn. Skønne farver,så det var svært at vælge. Jeg kom hjem med 400 gram håndfarvet merinould, der måske skal strikkes til Isagers "Karpen" ,300 gram turkisgrøn Tweedy håndfarvet uld til en Marius hættetrøje til én af tvillingerne og 400 gram flot koksgrå Supersoft til en cardigan til mig selv. Og læg så lige mærke til de søde banderoler, der er på Mariannes garn.
Jeg kørte hjem under et veritabelt skybrud, men jeg kørte ikke forkert én eneste gang!
7 kommentarer:
Ja det er hele køreturen værd. Nogle fine blå farver du har valgt.
Det der med køretur efter møgbeskidte unger og ende whoKnowsWhere lyder meget bekendt ;-) den har jeg afprøvet et par gange ..... Garnet til gengæld ville jeg da gerne køre langt og køre vild efter!
KH Siffe
Ja Siffe - godt det med at køre børn er(næsten!) overstået,men så er der jo kommet børnebørn til :-)
uhh jeg ville også så gerne besøge Mariannes butik...tror snart vennerne i Grenå skal have weekend-besøg....
Ha, det lyder som en køretur jeg kunne have foretaget, stedsans er en by i Rusland for mig :-)
Men måske, der skal lidt turbo på pindene, så der er en undskyldning for at tage turen til Mariannes butik.
For pokker noget lækkert garn og SÅ flotte farver. Det må vist være mit næste garnudflugtsmål :-) Det er jo netop det, der er så fantastisk ved disse strikkeblogs, jeg bliver hele tiden gjort opmærksom på noget, jeg ikke vidste i forvejen. Herligt!
Mariann: Ja - der er meget skønt garn i Svits butik.
Lene: Du har ret:-)Jeg har kun blogget i et halvt år, men det er stadigvæk vældig inspirerende at læse strikkeblogs,for slet ikke at tale om alle de fine striksager,der bliver vist frem.
Send en kommentar